Istandsat newyorker-byhus med suveræn placering midt i Esbjerg
Der er kræset for detaljen i dette moderniserede byhus på Bjarkesgade midt i Esbjerg. Boligen, der mangler det allersidste touch for at være indflytningsklar, måler 209 etagemeter fordelt på tre etager med i alt fire værelser, lækre opholdsrum og flere spændende muligheder i kælderplan. Til ejendommen hører en baggård, hvor der er plads til parkering, terrassemiljø og andet.
På Bjarkesgade bor du behageligt tilbagetrukket fra den mest centrale del af Esbjerg tæt på skole, børnehave og indkøb, og alligevel kan du gå til det meste på under ti minutter. Byens butiksliv, det hyggelige café- og restaurantmiljø, offentlig transport og mange af byens kulturelle tilbud ligger lige for fødderne, ligesom du kun har en kort cykeltur til flere grønne åndehuller og vandet.
Ejendommen daterer sig tilbage til år 1910 og står med solide rødstensfacader, nyt mansardtag og flere store, lysgivende vinduespartier. Alt fra kloakering, el og bærende vægge til interiør er udskiftet og opdateret frem til i dag, hvor stueplan og overetage stort set står indflytningsklar med undtagelse af det ene værelse og få småting.
Resultatet er en helstøbt bolig med elegant newyorker-udtryk og detaljer som betonlignende klinker, lettere industrielle elementer og akustiklofter fra Troldtekt med spotlys. Dertil er alle ydervægge brandhæmmende og fugtafvisende, mens vinduer er indbrudssikrede – blot for at understrege detaljegraden.
Stueplan rummer soveværelse, stue og spisekøkken i en stil, der er tro mod resten af boligen. Hertil følger et wc og et viktualierum foruden entréen. 1. sal tæller tre værelser, badeværelse og en repos med kontorplads, og der er gulvvarme på begge etager. På 1. sal er der tilmed gjort klar til at lave loft til kip.
Kælderetagen er ikke istandsat, men giver gode muligheder for at etablere flere rum og andet. Ude er der også rig mulighed for at præge tingene, hvor der lige nu er to parkeringspladser og terrasse.
Kan du se magien? Bestil en fremvisning i dag!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse