Denne murermestervilla ligger blot 200 meter fra Næsbjerg Skole og Dagli'Brugsen. Boligen byder på hele 177 veldisponerede kvadratmeter og fremstår i pæn stand med blandt andet nyrenoveret entré og bryggers.
Ejendommen er en klassisk murermestervilla med sprossevinduer og valmtag med kvist og røde tegl. Huset er løbende vedligeholdt og byder på træ/alu-vinduer og gulvvarme fra 2012 i hele stueplan, mens du kan se frem til nem rengøring med centralstøvsuger og fejebakke i køkkenet. Gulvvarmen i soveværelset styres separat.
Indenfor bydes du velkommen i en flot entré med store kvadratiske klinker, Troldtektloft og moderne akustikpaneler i træ. Klinkerne og loftet fortsætter ind i bryggerset, som er indrettet med hvide, minimalistiske elementer og hvidevarer i arbejdshøjde.
De øvrige rum i stueplan tæller et badeværelse og et opholdsrum, der ligger et niveau højere oppe. Rummet integrerer køkkenalrum og stue i ét stort miljø med lysindfald fra både øst og vest. I denne afdeling er forældresoveværelset også placeret, og det er et dejligt stort rum med stor indbygget skabsvæg og god plads til dobbeltsengen.
På første sal ligger de resterende soveværelser rundt om en møblérbar repos, som oplagt kan indrettes som hjemmekontor, legerum eller eventuelt med et dejligt lyst læsehjørne ved det store skråvindue.
Huset omkranses af en skøn have med en kæmpestor terrasse og enkelte træer. Haven er derudover anlagt med græs, som nemt klares med en robotplæneklipper, hvorefter I kan holde fri og nyde solen. Til huset hører også en dobbelt carport samt et ældre redskabsskur.
Villaen ligger lige midt i byen, så I får gåafstand til alt, hvad I skal bruge i hverdagen. Næsbjerg har både børnehave og omkring 6-7 dagplejere samt skole til 9. klasse. Få hundrede meter fra hoveddøren ligger Byparken, hvor der er en god legeplads med gynger og klatrestativer. - Næsbjerg har et rigt og velfungerende foreningsliv - med bl.a. idrætsforening, spejder, 4H m.m.
Med andre ord får I lyse, behagelige rammer inde og ude, hvis I flytter ind her. Book en fremvisning af Hovedgaden 54 hos Estate.