Centralt beliggende og indbydende fuldmuret kvalitetsfritidshus
God atmosfære, lofter til kip og store vinduespartier kendetegner dette dejlige fritidshus. Afstanden til stranden og det brusende Vesterhav er kun 700 meter og der er få minutters gang til bymidten og badebyens mange fristelser for store og små. Af husets mange kvaliteter kan fremhæves den flotte håndværksmæssige udførelse og indretningen med gode detaljer og et dejligt lysindfald. Det fremstår velholdt og på den store delvis overdækkede terrasse er der mulighed for at byde solen både godmorgen og godnat og der kan altid findes en lækrog. Her kan opholde sig midt i skøn natur og nyde roen og ønsker man at tilbringe sit otium ved Henne Strand er denne placering også helt ideel.
På den store naturgrund er der legestativ og sandkasse og plads til boldspil og leg. Den overdækkede terrasse indbyder til hyggelige stunder, når solen er ved at gå ned, mens ilden buldrer i den udendørs pejs. Til huset hører integreret carport med redskabsrum og omkring hele huset er der flot anlagt fliseterrasse.
Huset byder på en lys og indbydende indretning med vandskurede vægge og smagfuld møblering. Entreen er indrettet med garderobe med plads til overtøj og fodtøj. Herfra går man videre ind et meget funktionelt alrum med et stort og veludstyret køkken. Køkkenet er i åben forbindelse med opholdsrummet, hvorfra der er flere udgange til terrassen. I opholdsrummet kan familien samles til hygge og samvær omkring brændeovnen og nyde udsigten til den flotte natur.
Huset byder desuden på 4 store soveværelser - alle med skabe. Badeværelse med spa og adgang til sauna og endnu et badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Huset er udstyret med 2 energibesparende varmepumper og der er gulvvarme i alle klinkegulve.
Fritidshuset ligger midt i den vestjyske natur. Her får I de perfekte rammer om ferier og weekender og muligheden for at give lejere det samme - tæt på Hennes brede sandstrand og betagende klitlandskaber. De naturskønne vandreruter giver adgang til Lyngbos hede, Blåbjerg Plantage og den unikke natur omkring Filsø, Henne Mølle Å og Vesterhavet.
Der foreligger udlejningsaftale med Købmand Hansens Feriehusudlejning. Bemærk at fritidshuset kun udlejes 8 uger i juli, august og september. Den årlige lejeindtægt andrager for 2026 kr. 52.930,-. Der foreligger udlejningsestimat på kr. 164.640,- ved 32 ugers udlejning. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 141.294,- til ejer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Steffen Frederiksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse