Der er plads til den helt store eller sammenbragte familie i denne dejlige villa i Lunde. Her får I hele syv soveværelser og store, lyse og åbne opholdsrum. Dertil kommer en grund på knap en halv hektar med utallige muligheder.
Ejendommen præsenterer sig med rødstensfacader samt mørkt tag og hvide vinduer, der for begge deles vedkommende er skiftet ud for cirka 10 år siden. Ejendommen har jordvarmeanlæg og er derfor billig drift. Huset er velholdt, og det er derfor af kosmetiske årsager, hvis man vælger at renovere.
Køkkenet er funktionelt og rummer nemt plads til et stort spisebord med plads til alle. Der er endvidere mulighed for at åbne helt op mellem spisestuen og køkkenet, hvor der i dag kun er delvist åben forbindelse. Dagligstuen er formet som en vinkel, så der er plads til flere læsekroge, sofamøblement og bogreoler. Fra begge stuer er der direkte adgang til terrassemiljøet, som er delvist overdækket.
Seks af værelserne er placeret i en sovegang med to badeværelser, mens det sidste ligger ved stuen. Endelig byder huset også på et praktisk bryggers, et gæstetoilet samt depot og viktualierum.
Den store have er parklignende med flotte træer, formklippede buske og masser af velplejet græs. Til ejendommen hører også to gode garager og et lille værksted.
I får blot 10-12 minutters gang ad Skolegade til Blåbjergskolen Lunde-Kvong, og der er også købmand og børneinstitution i byen. Vil man en tur til Nørre Nebel kan turen klares i bus blot 12 minutter.
Passer denne villa til jeres familie? Så book en fremvisning hos Estate.