Velholdt ejendom med landlig idyl, solceller og god stor garage m/varmepumpe samt cykelafstand til by
Huset:
Velkommen til Rabjergvej 2, en ejendom for dig, der ønsker luft omkring dig, rolige omgivelser og stort udeareal. Her bor du fredeligt med naturen som nærmeste nabo, samtidig med at byen, skole og indkøb ligger i bekvem afstand. Boligen fremstår i god og pæn stand indvendigt, og murværk er velholdt. Den nyere brændeovn skaber både varme og hygge i de kolde måneder, mens solcellerne er med til at holde energiforbruget meget lavt.
Til ejendommen hører en god og rummelig garage/værksted, som er udstyret med luft/luft varmepumpe. Her er oplagte muligheder for både værksted, hobbyrum eller ekstra opbevaring.
Den 9.911 kvm grund giver masser af plads at udfolde sig på. Her får du en fin kombination af græsplæne og træer, der skaber privatliv og læ. Der er samtidig mulighed for mindre dyrehold eller andre fritidsinteresser. På den anden side af vejen findes desuden et brændeskur samt et udhus med masser af opbevaringsplads, ideelt til brænde, redskaber og diverse udstyr.
Området:
Omkring Dejbjerg er særdeles attraktivt, naturskønt og kuperet med bakker, hede, mose og skove med mange udsigtsspots, bl.a. med flot udsigt til Ringkøbing Fjord. Fra Rabjergvej 2 er der kort afstand til mange store naturoplevelser, bl.a. Ringkøbing Fjord, Dejbjerg Hede, store skovarealer og en af Jyllands smukkest beliggende golfbaner samt Dejbjerglund Efterskole med kulturhus og Dejbjerglund Hallen, som er hele sognets kulturelle samlingssted. Dertil ligger købstaden Skjern 11 km væk og industribyen Lem blot 2,5 km væk med masser af arbejdspladser, skoler og indkøbsmuligheder.
Indretning:
Boligen byder på en rummelig entré/fordelingsgang med klinkegulv og god plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til hjemmets centrale opholdsrum samt de øvrige rum, hvilket giver en praktisk og velfungerende indretning. Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med hvidt inventar. Det ligger i åben forbindelse med den rummelige spise- og opholdsstue, hvilket skaber et skønt, sammenhængende opholdsmiljø. I stuen bidrager brændeovnen til en hyggelig atmosfære, og herfra er der direkte udgang til baghaven og en østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes i solen. Fra entréen er der desuden adgang til et praktisk bryggers med klinkegulv og gode opbevaringsmuligheder, samt badeværelse med hvid sanitet, bruseniche og klinker fra gulv til loft. Boligen rummer desuden et dejligt soveværelse med tilhørende walk-in closet samt endnu et værelse, der kan anvendes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse alt efter behov.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse