Velbeliggende etplanshus på 172 m2 med velholdte og tiltalende rammer samt lys indretning
Huset:
Centralt og fredeligt i et godt og attraktivt villakvarter, sælges dette velholdte etplanshus.
Opførelsesåret hedder 1962, og alt i og omkring huset, er omhyggeligt passet og løbende vedligeholdt. Boligen er et oplagt emne for jer, der søger en tryg base for fremtiden, tæt på byen, fjorden, grønne områder og hverdagens aktiviteter, og har lyst til at sætte eget præg på fremtidens renoveringer.
Facaderne er opført som gedigne murstensfacader, og har flere store vinduespartier som henter dagslys ind i huset. Boligen er veludnyttet, og har lyse indervægge, listelofter og pæne parketgulve i stuen samt tæpper på værelserne. I alt 172 m2 boligareal med masser af muligheder. Udenfor hører 749 m2 ugeneret grund og have, der er særdeles hyggelig og meget velanlagt. Her får I bl.a. stor overdækket terrasse, gårdhave, chaussestensbelægning og køkkenhave. Desuden også et redskabsskur i haven.
Området:
Boligen har en rolig beliggenhed i Ringkøbing, i et fredeligt villakvarter meget tæt på Alkjær Lukke som er byens anlæg med søer, hyggelige grønne områder og beplantninger, foruden friluftsscene, shelter og legeplads m.m. Adressen har desuden gåafstand til Alkjær skolen, fjorden, centrum og flere dagligvarebutikker.
I centrum er der charmerende brostensbelagte gader og et indbydende gågademiljø med masser af specialbutikker, hyggelige cafeer og spisesteder m.m. Byens lystbådehavn, med fint maritimt miljø, er også værd at passere og evt. nyde solnedgangen og en is herfra.
Indretning:
Boligen har en veldisponeret planløsning, der passer godt til familien. I får bl.a. 4 værelser i huset, med faste skabe. Badeværelset har hvidt og klassisk inventar og en bruseniche. Det rummelige bryggers på 25 m2 har plads til både vasketøj og opbevaring eller et værksted, mens køkkenet er adskilt fra husets 2 stuer. Begge stuer har skønt lysindfald og er forsynet med store terrassedørspartier der fører ud til hhv. en stor overdækket terrasse eller et dejligt gårdhavemiljø mellem husets mure. Stue nummer 2, som ligger i forbindelse med værelserne, er særdeles oplagt som aktivitetsrum/multirum for børnefamilien.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse