Hyggeligt og velholdt mindre byhus beliggende på en af de mest populære adresser på sydsiden af Hvide Sande
Huset:
Drømmer du om fred og feriestemning året rundt? Så er dette charmerende, løbende renoverede hus noget for dig. Beliggende i hjertet af sydsiden i Hvide Sande – i det lokale smørhul – og kun et stenkast fra det brusende Vesterhav, får du her en bolig med en helt særlig atmosfære. Huset er ældre og i en overskuelig størrelse, men rummer alt, hvad du har brug for – og lidt til. Her kan du virkelig komme ned i gear og nyde roen, naturen og de skiftende årstider. Den lyse og indbydende havestue skaber en naturlig forlængelse af boligen, og de store terrassearealer giver rig mulighed for at nyde livet under åben himmel.
Om du ønsker at bo her permanent eller bruge huset som din personlige ferieoase, er helt op til dig – begge dele er oplagt. Som en ekstra bonus er der opført en ny garage med integreret skur, som giver masser af praktisk opbevaringsplads til både hobby og fritidsudstyr. Et sted med sjæl, charme og ægte Vesterhavsstemning – lige midt i det bedste Hvide Sande har at byde på.
Området:
Turist- og fiskeribyen Hvide Sande er beliggende mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen byder på et stort udvalg af forretninger, børnepasning, skoler, svømme- og idrætshal, idrætsanlæg samt vandskibane og windsurfing. Byen er kendetegnet ved det charmerende, indbydende og maritime havnemiljø med bl.a. fiskerihavnen, lystbådehavnen, fiskeauktionen samt en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande. Læs mere på hvidesande.dk.
Indretning:
Man bydes velkommen i en rummelig og praktisk entré med god plads til opbevaring af overtøj, sko og hverdagens fornødenheder. I forlængelse heraf ligger et mindre, men funktionelt badeværelse, der er let tilgængeligt fra indgangen. Fra entréen er der adgang til en fordelingsgang, hvor trappen fører op til husets 1. sal. Her finder man et lyst og rummeligt soveværelse med plads til både dobbeltseng, opbevaring og eventuelt et lille skrivebord. Vinduet giver et smukt kig ud mod de karakteristiske klitter – en udsigt, man aldrig bliver træt af. Tilbage i stueetagen fortsætter man ind i et åbent og indbydende køkken, som ligger i forlængelse af alrum og stue. Her er plads til fælles madlavning, samvær og afslapning i en hyggelig atmosfære. Fra stuen bevæger man sig videre ud i den skønne, lyse havestue – et ekstra opholdsrum, der kan nydes året rundt. Herfra er der direkte adgang til en stor og afskærmet terrasse, som indbyder til udeliv i læ for vinden. Terrassen giver samtidig adgang til opbevaringsskuret, som er en praktisk løsning til redskaber, cykler eller havemøbler.
Udlejning:
Der er indhentet udlejningsbudget fra lokal anerkendt udlejningsfirma med en estimeret årlig lejeindtægt på kr. 55.313 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 53.800 eller ca. kr. 4.483 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse