Her kan du bo helt centralt i Erritsø med kort afstand til Hannerup Skov, kun 10 minutters gang til strand og derfra videre hen til det hyggelige lystbådehavne-miljø, og fra boligen er der stisystemer til det meste. Der er gode handlemuligheder på Erritsø Butikstorv, mange aktiviteter i Erritsø Idrætscenter, hvor der bl.a. er svømmehal og padelbaner - og ikke mindst kort afstand til de to skoler i området samt daginstitutioner.
På en lukket villavej, hvor der også herfra er adgang til stisystem rundt i området, er denne etplansvilla netop udbudt til salg. Boligen er et velindrettet Eurodan-hus med bl.a. børneafdeling, bestående af to værelser - et badeværelse med gulvvarme, klassisk køkkenalrum med udgang til udestue, og en god vinkelstue med mulighed for at etablere ekstra værelse og ligeledes med udgang til den store udestue.
Endvidere er der soveværelse med skabsvæg, praktisk bryggers samt en entré, som i dag bruges til kontor.
Derudover er der et stort garage/carport-anlæg med tilhørende depotrum, en dejlig nem anlagt have med flere gode terrasser.
Boligen opvarmes i dag med oliefyr, men ønsker man at konvertere til fjernvarme er dette muligt.
Som ejer af denne bolig kommer du ind i en velfungerende grundejerforening og på en vej med godt naboskab.