Villaen ligger tilbagetrukket og privat - næsten for enden af "300-vejen" hvor der kun er et hus, mellem denne villa og det skønne skovareal, der danner en smuk ramme om Skovparken.
I den modsatte ende af vejen, ligger hovedindgangen til LEGO Campus, der rummer mange aktiviteter for LEGO ansatte. Via et lille stisystem mellem vejene i Skovparken bliver man ledt til Den Internationale skole (ISB) og på vejen kommer man forbi Tennisbanerne, samt Billund Centeret med bibliotek, kulturskolen og den smukke Kirke, der er netop står flot moderniseret.
Villaen fremstår med tidstypiske gule mursten, der står flot til de moderne, nye sorte træ-alu 3-lags vinduer (2022) og de sorte træpaneler og udhæng. - Taget er ligeledes nyt (2022) og valget stod på et kvalitetstag af sort tegl, der rammer huset flot ind og giver villaen en lav energiramme (C) og et lavt varmeforbrug (knap 12.000 kr årligt.)
Indvendigt er villaen ligeledes flot renoveret gennem de sidste 2 år med respekt for husets sjæl. Villaen rummer en klassisk bred entre med store vindues partier og adgang til tre store værelser - det ene med eget badeværelse. For-stuen har adgang til endnu et badeværelse samt den store syd-vestvendte terrasse. Herfra bliver man ledt til køkken-alrum og den fantastiske stue - med brændeovn og smukke mustensvægge og store vinduespartier. Der gemmer sig et kontor bagest i stuen, hvor man kan sidde ugeneret og kigge ud i den skønne have.
Køkkenet er smagsfuldt valgt i blå med et tidsløst design og flot lys kvalitets bordplade. Her er masser af plads og ikke mindst masser af lys fra de mange vinduespartier og farvevalget står godt til de mange grønne farver, der kommer fra træer og buske, der ses omkring huset fra vinduerne.
Der er god plads til spisende gæster og udgang til baghaven, som rummer den hyggeligste udestue og et smart opholdsrum til de unge mennesker.
Prikken over i'et er den ekstra gæsteafdeling med egen indgang og terrasse afsnit. Her er badeværelse og sovepladser samt lille stue, så der er god plads til gæster eller teenageren.
Kom og oplev denne perle. Kontakt os på 7533 1477.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse