Skøn familievilla tæt på stranden
Velkommen til Præstekravevej 5 - en rummelig og indbydende familievilla, hvor en gennemtænkt planløsning, store opholdsrum og gode uderum skaber de perfekte rammer om familielivet. Boligens hjerte er det lyse køkken/alrum, som ligger i naturlig forbindelse med den rummelige stue. Indretningen skaber en god balance mellem samvær og funktionalitet, hvor køkkenet bliver et naturligt samlingspunkt, mens stuen indbyder til afslapning med god plads til både sofaarrangement og spiseafdeling.
De store vinduespartier giver et skønt lysindfald og forbinder opholdsrummene med terrassen og haven. I stueplan finder I desuden et stort værelse, et badeværelse samt et rummeligt bryggers med masser af bord- og skabsplads. Her er god plads til både vaskefaciliteter, opbevaring og hverdagens praktiske gøremål - en detalje, der gør en mærkbar forskel i hverdagen. Førstesalen er indrettet som en oplagt familie afdeling med tre gode værelser, et lækkert badeværelse og en stor repos/tv-stue, der fungerer som et ekstra opholdsrum. Reposen/tv-stuen giver boligen en helt særlig kvalitet og kan indrettes som tv-stue, legeområde, hjemmekontor eller hyggeligt opholdsrum for hele familien. Fra soveværelset er der direkte udgang til den store, overdækkede altan, hvor udsigten over området kan nydes fra tidlig morgen til sen aften.
Udendørs fortsætter de gode rammer med flere skønne terrassemiljøer, som gør det muligt at finde både sol, skygge og læ alt efter tidspunktet på dagen. Haven giver plads til leg, afslapning og hyggelige grillaftener, mens garage, værksted, skur og carport sikrer masser af opbevarings- og anvendelsesmuligheder. Præstekravevej er en del af et attraktivt og velfungerende lokalsamfund, hvor fællesskabet er noget ganske særligt.
Her er kort gåafstand til både strand og skov, ligesom områdets stisystemer gør det nemt at komme rundt. Naboskabet er præget af en god blanding af børnefamilier, par og seniorer, og de senere år er flere børnefamilier flyttet til området. Den aktive borgerforening samler området omkring forskellige arrangementer året igennem og bidrager til et levende lokalsamfund, hvor man hilser på hinanden, mødes til fælles aktiviteter og værner om det gode naboskab.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse