Med udsigt til skov, egen sø og marker ligger denne smukke villa i Skødstrup. Den rummelige bolig har hele 322 etagemeter fordelt over 3 plan samt en stor grund på 8.649m². Desuden et isoleret værksted/garage med plads til 2 biler.
Huset fremtoner spændende og med en indbydende atmosfære der gennemstrømmer samtlige rum. I træder ind i en høj kælder, der har et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Yderligere er der 2 disponible rum og et viktualierum. Derudover er der et rum med varmepumpeinstallation og et pulterrum.
Stueetagen råder over 2 værelser, et badeværelse samt køkken-alrum og stue. Spisebordet kan placeres ved det store vinduesparti der giver en fantastisk udsigt til naturen udenfor. På 1. salen er der 2 værelser. Det ene værelse har eget badeværelse og desuden et disponibelt rum, der er perfekt til walk-in-closet.
Udenfor får i fornøjelsen af en parklignende have, der grænser op til en skov. I haven finder I en sø, gamle smukke træer samt et drivhus på 14m². Derudover er der et fantastisk fugle og dyreliv. Sommeren kan nydes på flere terrasser og på svalegangen, der vender mod øst og syd, hvor der er god plads til havemøbler, grill mm.
Med adresse her, bor I tæt på og i naturrige omgivelser og samtidig er I blot en kort køretur fra dagligdagens gøremål. I en radius af cirka 4km kommer I både til skole, daginstitutioner, indkøb og letbane.