Imponerende familievilla med fantastisk have
Hele 375 etagemeter kan nu blive jeres, og ikke et hjørne er overset i den nænsomme renovering – gulve, vægge, vinduer, døre, inventar, hårde hvidevarer, elektronik og meget mere – stort set alt er udskiftet med blik for kvalitet og komfort.
Særligt den store familie vil få glæde af de tre velindrettede etager, der bl.a. alle rummer et flot istandsat badeværelse. Nederst ligger den delvist udgravede kælder, der ud over et badeværelse og et bryggers rummer hele seks disponible rum. Tre har endda udgang direkte til en overdækket terrasse og fremstår i komplet boligstandard, hvortil en værelsesafdeling med to store værelser og et badeværelse er placeret oppe i stueplan. En vindeltrappe forbinder etagerne, og I drages heraf også op til de åbne fællesrum. Entré, to stuer og et veludstyret køkken med Quooker glider naturligt sammen, og fortil er der skabt et glasbeklædt vindfang. Fornemmelsen af overskud går igen overalt, og komforten er sikret, for der er også gulvvarme i både stueplan og kælder. Til sidst kommer førstesalen, der med hjemmets sidste badeværelse, et stort soveværelse og endnu en stue fuldender boligen.
Haven er et kapitel for sig med flere terrasser i kompositbrædder, velanlagte flisegange mellem de to græsplæner, højbede til alverdens grøntsager og en fantastisk fritliggende udestue. Her kan I indrette mange hyggekroge, og da haven ligger ud mod fri natur er der nærmest intet indkig. Slutteligt er der anlagt en sirlig forhave med en dobbeltgarage, hvor taget også er renoveret. I det hele taget kan I rykke lige ind i rammer, der står knivskarpe og uden hængepartier.
I kommer til at bo i første parket til skov og sø på Horsens' nordside, og gåture ned langs fjorden bliver ligeledes en fast del af hverdagen. Samtidig er alt det praktiske inden for kort rækkevidde med både skole, daginstitution og indkøb inden for den nærmeste kilometer, mens bylivet i Horsens udfolder sig godt fire kilometer væk.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Daniel Baltzer Carlsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse