Fantastisk ejendom med unik beliggenhed og super gode udhusfaciliteter
Nu har vi fornøjelsen af at præsentere Ny Sebberupvej 17 – en enestående landejendom beliggende i idylliske, landlige omgivelser med sø og op til skov samt knap 1,7 hektar jord. Ejendommen er en sand naturperle for dig, som ønsker ro og fred kombineret med skøn natur. Naturen opleves allerede ved indkørslen til den smukke ejendom med udsigt over de vidtstrakte marker. Her kan du bo på landet i moderne omgivelser, med energirigtig opvarmning - og alligevel i tæt afstand til både Hedensted og Horsens.
Ny Sebberupvej 17 ligger placeret smukt, ugeneret og helt privat ned til sø og grænsende op til skov og smuk natur.
Her får du ikke bare en moderne bolig, men en fantastisk ejendom som rummer et utal af muligheder – her er det kun fantasien der sætter grænser.
Den store grund omkranser boligen med en stor, velanlagt, flisebelagt gårdsplads, flot grøn plæne, hyggelige kroge og terrasser samt den skønneste stemning ved søen. Uanset om du drømmer om morgenkaffe i den første morgensol, havefester i solnedgangen eller plads til dyrehold og fritidsaktiviteter eller hobbyer, er rammerne sat.
Boligen byder blandt andet på den skønne stue, hvor de store vinduespartier trækker lyset helt ind i rummet og hvor den maleriske udsigt over søen giver rummet en fantastisk stemning. Her kan du læne dig tilbage og følge med i årets gang på helt tæt hold.
UDBYGNINGNER:
Stor garage/værksted opført i mursten og med 3 elhejseporte. Fra garagen er der opgang til hems til opbevaring samt adgang til både teknikrum og depotrum. Her er endvidere indrettet anneks med køkken i åben forbindelse med stue samt badeværelse med bruseniche og klinkegulv – helt ideelt til overnattende gæster, teenagerafdeling eller hjemmekontor.
Stort udhus med hestebokse og løsdriftsmuligheder med udgang til mark/indhegning. Her er også gode muligheder for at indrette gildesal og meget mere. Her er vask i bord samt badeværelse med klinkegulv og bruser.
Stor overdække/carport/campingvognly.
Desuden stort flisebelagt areal og overdækninger bag garagen, hvor der både er mulighed for at parkere maskiner og køretøjer samt opbevare materialer.
INDRETNING BOLIGDELEN:
Dejligt køkken, spise- og opholdsstue med udgang til terrasse og skøn udsigt over haven og den smukke sø samt helt ned til skoven. Fransk dør til børneafdeling med tre gode værelser samt badeværelse med bruseniche og klinkegulv. Forældreafdeling med soveværelse med walk-in closet/babyværelse samt kontor/multirum og indgang til eget badeværelse med bruseniche og klinkegulv. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen opvarmes med jordvarme og der er gulvvarme i bryggers og begge badeværelser samt hele børneafdelingen.
Her får I smuk landidyl kombineret med gode muligheder for både aktiviteter og pladskrævende hobbyinteresser.
Det rige fugle- og dyreliv lige uden for døren giver en sjælden følelse af ro og frihed, som skal opleves.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse