Velkommen til denne skønne og særdeles veludnyttede villa med god og anvendelig udestue. Villaen er beliggende centralt i Løsning by på hyggeligt og lukket vænge med kun få minutters gang til indkøb, skole, offentlig transport samt byens øvrige faciliteter. Samtidig er der kun få hundrede meter til det store rekreative område "Skærven" hvor der er mulighed for både leg samt gå- og løbeture. Endvidere er der for pendleren kun få minutters kørsel til motorvejsnet E45.
Beliggende på 1.069 m² stor, skøn og velanlagt grund med flot haveanlæg med hyggelige terrassemiljøer - herunder læfyldt, sydvest-vendt, flisebelagt terrasse med markise.
Til villaen hører muret garage samt god indkørsel.
INDRETNING:
Dejligt køkken med spiseplads, stor og møbleringsvenlig spise- og opholdsstue med udgang til udestuen, pænt badeværelse med bruseniche og klinkegulv med gulvvarme, soveværelse med skabsvæg og 2 gode værelser med skabe. Entré/fordelingsgang. Bryggers med klinkegulv med gulvvarme og installation til vaskemaskine og tørretumbler.
Villaen er løbende vedligeholdt og moderniseret, således at boligen nu fremtræder lys, indbydende og helt indflytningsklar.
Klik her for en tur rundt i boligen
Klik her for visuel tilstandsrapport
Find mere om Løsning på denne hjemmeside:
https://www.hedenstederne.dk/loesning