Attraktiv beliggenhed og klassisk murermestervilla med potentiale
På en særdeles attraktiv adresse i Viborg finder du denne klassiske murermestervilla fra 1949. Her bor du roligt, og samtidig med kort afstand til Viborg centrum og byens mange tilbud.
Lige overfor ejendommen ligger VGF og badebroen, hvilket giver nem adgang til vandet året rundt, også for dig, der nyder en frisk vinterdukkert.
Beliggenheden kombinerer på fin vis byliv og natur, og det er ikke svært at forstå, hvorfor tidligere ejer har boet her i mere end 60 år. Det er ganske enkelt et sted, man bliver glad for at være.
Boligen fremstår med en ældre indretning, hvor flere af de oprindelige detaljer stadig er bevaret og bidrager med charme og sjæl. Samtidig er der gode muligheder for at opdatere og sætte sit eget præg, så hjemmet kan tilpasses nutidens behov.
Et væsentligt plus er, at taget er skiftet for få år siden, hvilket giver et solidt udgangspunkt for fremtidige forbedringer.
Indenfor bydes du velkommen i entréen, hvorfra du har adgang til både køkken og stue. Stuen har en god størrelse og rummer plads til både spisebord og ophold, mens køkkenet fremstår funktionelt med mulighed for modernisering.
På 1. salen finder du to soveværelser samt et badeværelse. Her er en fin opdeling, som fungerer godt til både parret eller den mindre familie.
Kælderen byder på flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, hvad enten det er til hobby, opbevaring eller værksted. Her er desuden både wc og bruser samt egen indgang, hvilket giver ekstra fleksibilitet i hverdagen.
Udenfor venter en hyggeligt anlagt have med plads til både afslapning og udeliv. Den fine pavillon skaber en ekstra opholdszone, og til ejendommen hører også en mindre garage.
Alt i alt en bolig med en attraktiv placering, solidt udgangspunkt og masser af muligheder.
Perfekt til dig, der ønsker at sætte dit eget præg i et af Viborgs eftertragtede områder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lasse Christensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse