Dejlig villa på lukket vænge i vestbyen klar til din overtagelse
I et roligt kvarter uden gennemkørende trafik og med små, lukkede vænger, hvor tryghed og fred er i højsædet, har du nu mulighed for at købe denne skønne bolig. Huset, der er opført i 1966 i 1½ plan med gule mursten og sort tag, er ideelt beliggende for enden af et vænge. Den lille vendeplads foran huset skaber en perfekt ramme for leg og hyggelige sammenkomster med naboerne, samtidig med at den sikrer god afstand mellem boligerne.
Huset hører til Vestervang Skoles skoledistrikt, og skolen ligger blot få minutters cykeltur væk – ligesom Viborgs centrum også er nemt tilgængeligt på cykel. Området byder på grønne arealer og stisystemer, der indbyder til gåture, hvad enten du har hund med eller ej.
Når du ankommer, kan du blot trykke på fjernbetjeningen og se porten til den murede garage åbne sig. I forlængelse af garagen er der et praktisk skur, perfekt til opbevaring af brænde og cykler. Grunden er på 878 m² og har en størrelse, der passer godt til en families behov.
Indretning: Indendørs mødes du af et praktisk bryggers med masser af skabsplads til opbevaring og plads til overtøj. Her kan du også have din vaskesøjle. Fra den centrale fordelingsgang på stueplan er der adgang til et lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme, samt et værelse med indbyggede garderobeskabe.Husets hjerte er det rummelige og lyse alrum, der kombinerer køkken, spisestue og opholdsstue i ét velindrettet rum. Selvom rummet er åbent, er det naturligt opdelt, og brændeovnen bidrager til hyggen på de kolde og mørke vinteraftener. De originale gulve og de store vinduespartier er klassiske detaljer fra 60’erne, der skaber en særlig charme. Køkkenet er holdt i en tidløs, hvid stil og har fået løbende opdateringer af hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der udgang til en hyggelig terrasse, og opholdsstuen giver adgang til endnu en sydvendt terrasse. Fra stueplan fører en smuk svungen trappe op til 1. sal, hvor et repos byder dig velkommen. Her er der lofter til kip med synlige hanebånd, som skaber en unik rumfornemmelse. På denne etage finder du i sydenden et stort værelse (tidligere to værelser, der nemt kan reetableres som to separate rum). Derudover er der et badeværelse med bruseniche og et gavlværelse mod nord – begge med lofter til kip.
Opsummering: En familievenlig villa på 174 m² med 3 værelser og mulighed for 4, badeværelser på begge etager, et dejligt køkken-alrum, hyggelige opholdsrum og garage i et trygt og roligt kvarter.
PS: Huset kan overtages hurtigt, hvis køber ønsker det.Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at vise jer huset!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse