Gammel Læsø gård med flot tangtag lagt ovenpå et fast tag, beliggende på en flot jordmængde på hele 37.552 m2 med træer, skov og flot natur. Ejendommen er beliggende i prominent selskab med mange af øens tangtængede ejendomme langs med Alleen i Gl. Østerby. Ejendommen har været brugt til helårsbeboelse og keramikværksted med salg fra egen lille butik. Ejendommen er beliggende tæt ved gode badestrande ved Danzigmann og Jegens og i cykelafstand til Østerby Havn med indkøb, butikker, restauranter, lystbådehavn mv. Huset kan anvendes både som helårs- og sommerhus. Huset har en flot gammel have og grunden har mange hyggelige kroge.
Huset er opført i år 1780 og renoveret i 1989. Huset er ikke fredet eller klassificeret som bevaringsværdigt, så en ejer har frie hænder til at disponere over ejendommen. Huset er på 180 m2 med gamle unikke detaljer og fordeler sig på 1½ plan. Huset indeholder en entre, badeværelse med toilet, stor stue, spisestue i åben forbindelse med stort køkken, værelse, stort badeværelse med badekar og brusehjørne samt værelse med udgang til terrasse. Endnu en entre, bryggers og 2 disponible rum med trappe til 1. salen. 1. salen indeholder et stort disponibelt rum. Udhuset er opført i 1990 med 80 m2 og indeholder 3 disponible rum, stor stue, køkken, 2 værelser og badeværelse. Ejendommen opvarmes med oliefyr, elvarme og brændeovn. Ejendommen sælges med det meste inventar og det tilbageværende keramik med enkelte undtagelser.
Derudover en stor garage og carport. En hel speciel ejendom tæt ved det naturskønne Bouet og med udsigt til skov og natur. Nabojorden på Snebærvej 3A medfølger i handlen.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten.
Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside. Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse