Med skoven som nabo finder du Skovparken 6 i hjertet af Hovedgård.
Andelsboligen er fra 1990 og rummer 90 gode m2. samt skur med plads til opbevaring. Selve boligen er indrettet med entre hvor der er god plads til både sko og jakker, herfra er der adgang til stort badeværelse med separat brusekabine. I forbindelse med entreen finder man også praktisk bryggers med opbevaringsplads. Boligens store stue har mange gode muligheder for indretning og har plads til både spisebord og sofaområde. I forbindelse med stuen ligger køkken, værelse og det rummelige soveværelse med god skabsplads. Fra køkkenet er der et flot kig over byen mod nord, men går man ud på den sydvendte altan, i forbindelse med stuen, kan man nyde et skønt kig til byskoven.
Udendørs ligger foreningens fælles sydvendte have et stenkast fra byskoven, så her er rig mulighed for gode gåture i skoven eller ren afslapning på græsplænen.
Boligen har en praktisk beliggenhed med kort afstand til skole, pasningsmuligheder, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og byens mange faciliteter.
Hovedgård er en populær by som er vokset gennem de senere år, både grundet byens aktive foreningsliv, men samtidig også på grund af den pendlervenlige adgang til både Aarhus, Skanderborg, Odder og Horsens.
Alt i alt en attraktiv andelsbolig med skøn beliggenhed.