Pænt renoveret og indflytningsklar lejlighed
Flot renoveret 4V’er med lys og udsigt
I skal til tops i jagten på jeres nye hjem, som ligger øverst oppe, hvor lysindfaldet er ekstra flot, hvor udsigten er ekstra god, og hvor I bor privat og ugeneret uden overboer. Her går turen gennem en lækker, renoveret lejlighed, før I ender ude i solen på den vestvendte altan – glæd jer.
I flytter ind i bebyggelsen Topperne, hvor ejendommene folder sig ud mellem en stor parkeringsplads og åbne fællesarealer, der giver jer grønne omgivelser lige udenfor gadedøren. Her skal I sætte kurs mod 3. sal, hvor der venter jer en indbydende lejlighed, der står klar til indflytning. Boligen blev totalrenoveret i 2021, så I overtager et hjem med rene linjer og indbygget komfort.
En optimal planløsning fordeler pladsen på nogle gode, regulære rum. Det er en rummelig entré, der byder jer velkommen, og rummet prydes af et pænt gulv, der herfra løber som en rød tråd gennem indretningen. Gulvet går bl.a. igen på de tre fine værelser, hvor I vågner til morgensol og grøn udsigt, og senere på dagen følger solen med jer ind i hjemmets to opholdsrum, der orienterer sig mod vest.
I får et stilrent køkken med alt i hårde hvidevarer samt en stue med rigelig plads til både sofa og spisebord. Begge rum fuldendes af store vinduespartier, der giver udsigt til nærområdet og den blå himmel, og træder I ud på den vestvendte altan, kan I også se til Vestskoven. Ude på altanen kan I indrette en hyggelig oase og nyde dagens bedste soltimer, mens I sidder helt for jer selv øverst oppe. Indendørs afrundes hjemmet med et separat toilet samt et badeværelse med vaskefaciliteter.
Prikken over i’et er beliggenheden, for I kommer til at bo i smørhullet mellem hverdagen og naturen. I “baghaven” har I Vestskoven, hvor I kan løbe, cykle og gå lange ture, og derudover bliver I naboer til skolen, mens der er få hundrede meter til bus, indkøb og nærmeste daginstitution – og hopper I på cyklen, er der kun seks minutter til S-toget, som tager jer direkte til København.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Nikolai Rosenbäck
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse