På Marievej 16B i Vedbæk møder I denne fortrinlige og fornemt istandsatte villalejlighed, der både byder på en central beliggenhed tæt på byens muligheder og flotte naturområder, men som også kan bryste sig af en god indretning med flotte lyse og indbydende rum. Ude venter en skøn og solrig have, der opleves som en grøn oase. Velkommen til - Marievej 16B, 2950 Vedbæk.
Fra jeres fremtidige bopæl tilgodeses I af korte afstande til snart sagt alt. I er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om lokalmiljøets fortræffeligheder, der foruden indkøb også udgøres af blandt andet Vedbæk Havn og kysten ved Øresund. Samtidig er I helt tæt på Trørød Skov og Maglemosen, så naturoplevelser er i den grad også lige ved hånden.
Lejligheden er placeret i stueplan af en karakteristisk, gammel smedje fra 1901, og som I træder indenfor bemærkes straks den fine stil, der ikke mindst skyldes de omfattende istandsættelser, som blev foretaget af den nuværende ejer i 2015. Disse inkluderede blandt andet udskiftning af køkkenet, modernisering af badeværelset, friske gulve og tilføjelsen af snedkerfremstillede radiatorskjulere som perfekt komplementerer lejlighedens øvrige detaljer. Døre og vinduer blev også udskiftet.
Central beliggenhed i det Gl, Vedbæk
Gå afstand til Øresund, kystbanen, byen og skoven
Skøn lejlighed beliggenhed i stueplan med brugsret til have
Flot renoveret lejlighed med åbent køkken alrum
Parkering i carport + gæste parkering ved ejendommen
Ejendommen indeholder. Entré med plads til overtøjet samt skab med god plads til opbevaring. Hjemmet centrerer sig omkring de to stuer, der er arrangeret i åben forbindelse med køkkenet. Sidstnævnte toner frem i et rent udtryk med hvide, glatte fronter, mens det i stuen især er det behagelige lysindfald, der kendetegner stemningen. De veludnyttede kvadratmeter indeholder desuden et soveværelse, et badeværelse med brus og et godt kontor med tilhørende skabsvæg.
På den ene side af huset er der anlagt en charmerende gårdhave, hvor I kan sidde ganske uforstyrret, og på den modsatte side er der beplantet med et væld af smukke, blomstrende stauder og buske - som bare vente på at man kan nyde det i sommerperioden.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.