Eksklusiv familievilla på lukket vej i hjertet af Trørød
På en særdeles attraktiv og lukket vej i Trørød finder I denne velbyggede og stemningsfulde villa, hvor kvalitet, lys og naturskønne omgivelser går op i en højere enhed. Her får I en tryg og rolig beliggenhed, perfekt til familien, der ønsker fredelige omgivelser kombineret med kort afstand til hverdagens mange fornødenheder.
Området omkring Hyldeageren er noget helt særligt. Fra boligen er der få minutters adgang til Trørød Hegn, som indbyder til både den daglige hundeluftning, en frisk løbetur eller lange gåture i naturen året rundt. Frydenlund Plantage byder på skønne naturoplevelser, mens den lokale tennisklub giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv. På hyggelige Trørød Torv finder I indkøbsmuligheder, bager, takeaway og specialbutikker, som gør hverdagen nem og bekvem. Samtidig er der gåafstand til områdets gode skoler og daginstitutioner, hvilket gør beliggenheden ideel for børnefamilien.
• Lukket og tryg vej med et roligt og familievenligt nærmiljø
• Gåafstand til Trørød Torv, skoler og daginstitutioner
• Fantastisk beliggenhed tæt på Trørød Hegn og Frydenlund Plantage
• Hele fire værelser, tre stuer og mange anvendelsesmuligheder i kælderen
• Dobbeltgarage, skur og en skøn sydvestvendt terrasse med flotte beplantninger
Allerede ved ankomsten mødes I af en lys og indbydende entré med god plads. Herfra åbner boligen sig op via en fordelingsgang, hvor I finder husets første badeværelse med brus og toilet samt to gode værelser med masser af lys og plads. Langs gangen er der praktiske skabe, og for enden finder I endnu et badeværelse med både badekar og bruseniche samt en skøn udsigt til Trørød Hegns grønne omgivelser.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store og indbydende køkken-alrum, hvor familien kan samles omkring madlavning, lektier og hyggelige stunder. Herfra er der direkte udgang til et dejligt sydvestvendt terrassemiljø, hvor solen kan nydes fra middag til aften. Fra køkkenet er der samtidig den smukkeste udsigt til havens flotte rhododendronbeplantning, som skaber en helt særlig stemning.
I forlængelse af køkken-alrummet finder I hele tre sammenhængende stuer med imponerende loftshøjde og et fantastisk lysindfald gennem de store vinduespartier. Her er plads til både afslapning, store middage med familie og venner eller blot at nyde udsigten til de grønne omgivelser med en god bog i hånden.
Fra køkken-alrummet er der adgang til endnu en fordelingsgang, hvor I finder et bryggers samt yderligere to store værelser, som begge nyder godt af det flotte lysindfald og den rummelige atmosfære.
Kælderen byder på to store disponible rum samt et toilet. Her kan I indrette hjemmekontor, hobbyrum, fitnessafdeling, bordtennisrum eller noget helt femte – mulighederne er mange.
Villaen fremstår med en kvalitet, man straks bemærker. Den er opført i mursten med sortglaseret tegltag og store vinduespartier, som på flotteste vis trækker områdets lys og grønne omgivelser helt ind i boligen. Beliggenheden er diskret og ugeneret med en smuk, opvokset beplantning omkring huset, som skaber en privat og fredfyldt ramme om hverdagen.
Endelig får I både dobbeltgarage og tilhørende skur, hvilket fuldender en ejendom, hvor funktionalitet, kvalitet og beliggenhed går hånd i hånd.
Velkommen til Hyldeageren 18 – en sjældent udbudt familievilla i et af Trørøds mest eftertragtede kvarterer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lasse Danner Holm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse