Dette er en bolig, der egentligt ikke skulle sælges - men leves i. Bygget op fra bunden med gennemtænkte, afstemte løsninger og et ønske om at bruge de bedste materialer med en kompromisløshed, som man kun vælger, når det er til ens eget hjem. Resultatet er lige så enestående, som det er solidt.
Arkitektur & materialer
Arkitektonisk smuk palævilla i patricierstil med nyklassicistiske og dekorative detaljer. Imponerende frontspids og hele 8 kviste, der giver masser af lys og luft ned igennem husets etager. Hvide, pudsede facader med hjørnekvadre, dekorationer, småsprossede vinduer og døre samt charmerende, rødt tegltag, hvor alle inddækninger, tagrender, nedløb og udsmykninger er udført i kobber.
Villaen, der oprindeligt blev opført i 1937, har over de seneste år gennemgået en omfattende totalrenovering, hvor ALT i villaen er udskiftet bortset fra ydervægge og den gamle, klassiske hoveddør, der tilhører en patriciervilla som denne. Dvs. tagkonstruktion, etageadskillelser, indvendige vægge, kviste, frontspids, alle døre og vinduer, el, vvs, omfangsdræn, stikdræn, udvendige trapper og terrasser mv. Genopbygningen er udført med fokus på kvalitet og æstetik, og ejendommen fremstår i dag som en smuk kombination af klassisk elegance og moderne funktionalitet og komfort.
Overalt behagelig gulvvarme under den lakerede sildebensparket i massiv eg. Imponerende loftshøjde og smukke stuklofter, høje vægpaneler og ikke mindst masser af lys, der får materialerne til at leve og giver en harmonisk atmosfære og en varm, hjemlig stemning.
Etagernes indretning
Boligen rummer i alt 506 etagemeter fordelt på underetage, stueetage, 1. sal og hems og tilbyder en enestående mængde plads til den store, moderne familie, der ønsker et helt indflytningsklar hjem i absolut topklasse.
I bydes velkommen i den lyse og højloftede hall med en markant specieltegnet hovedtrappe med pladegelænder, dobbelte bloktrin i egetræ samt buede vanger med ifræste spor, der spejler sig i linjerne fra døre og indfatninger. Trappen snor sig fra underetagen og op til 1. sal, hvor den afløses en matchende trappe op til ungernes favoritgemmested på hemsen.
Hjemmets hjerte er de 2 store leverum, der skaber et naturligt flow gennem etagen. Køkkenet fra Køkkensnedkeren er elegant og med smuk Silestone bordplade og en stor, indbydende køkken-ø. Alrummet indeholder en hyggelig, gammeldags pejs, der tilfører ekstra varme og karakter. I åben forbindelse ligger den hyggelige opholdsstue med snedkererede indbygningsreol med pejs og det smukkeste lysindfald. De i alt 3 dobbeltdøre ud til både den overdækkede og den åbne terrasse står på vid gab det meste af sommeren. De hævede terrasser er syd- og vestvendte og forlænger aftenen i det fri til solnedgang med hyggelige lækroge og udsigt over de grønne omgivelser.
Etagen rummer derudover et særskilt værelse med garderobeskabe i eg, præsentabelt gæstetoilet med eksklusive materialer samt et større kontor fra hall’en.
Førstesalen er indrettet med en lys repos og helt særskilt forældre- og børneafdeling med hvert deres store nyindrettede badeværelse beklædt med flotte materialevalg, messingarmaturer og store brusenicher med håndbrus. Karbad og gennemtænkte detaljer som vasketøjsskakt fra 1. sal til det praktiske bryggers.
Hele 3 gode børneværelser og stort forældresoveværelse med indbygget skabsvæg og dobbelt, fransk altan. Alle etagens værelser har vinduer og lys fra mindst 2 verdenshjørner og kig til kvarterets grønne haver og elegante villaer. Desuden små, indbyggede huler til børnene, der uden tvivl får det godt her.
Villaen er velindrettet og opdelt, så den med få ændringer kan bruges som 2-familiehus/2-familieshus med egen etage, afdeling eller blot værelse i den fantastiske underetage, hvor der er forberedt udtag til vand, afløb og el og dermed mulighed for at etablere et the-køkken eller et selvstændigt, større køkken. Det åbner samtidig også op for muligheden for en udlejning fra underetagen, hvis I nu eller senere måtte ønske dette. Etagen er også super anvendelig som teenageafdeling med egne værelser, stue, ekstra badeværelse og selvstændig indgang. Enhver teenagers drøm. Pt. er den store stue indrettet som et fantastisk aktivitetsrum for ungerne med dejlig atmosfære, endnu en hyggelig pejs og 4-dobbelte fag ud til terrassen og baghaven. Underetagen byder desuden på et stort, funktionelt bryggers med flot marmorbordplade og en stemningsfuld vinkælder, der udgør de perfekte rammer for præsentation af vinsamlingen.
I direkte forbindelse med underetagen er der opført en 50 m2 garage med gulvvarme og ovenlysvinduer. I forreste afdeling bag den elektriske, fjernbetjente port er der plads til større bil og familiens cykler og i den bagerste afdeling stort, praktisk værksted med dobbeltdøre mod baghaven.
Indbydende udemiljø i naturlig forlængelse af boligen
Kæmpe, naturskøn grund på 1.242 m2 med præsentabel forhave og solrig, privat baghave. Begge haver er nyanlagte med smukke stensætninger, snoede havegange og trædesten. Husets i alt 8 dobbelte terrassedøre lukker lyset ind og samtidig jer ud på terrasserne og i den afskærmede baghave - og skaber en helt særlig atmosfære og sammenhæng mellem inde og ude. Der er nyplantet stedsegrønne kirsebærlaurbærhække og anlagt flisepladser med travertinersten, ligesom der er etableret aftenbelysning af havegange, indkørsel, trapper og de gamle træer på begge havens sider. Udelyset har automatiske PIR-følere, og der er etableret el- og vandudtag til køkkenhaven/højbedene i baghaven, der er lette at passe. Både hus og have inviterer til middagsselskaber, fester samt leg og børnestemmer.
Rapporter og forbrug
Stort set 100 % fejlfri tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Villaen er hulmursisoleret og facadeisoleret med Kingspan, vinduer og døre er udskiftet til nye 3-lags. Alt i alt utrolig energieffektive løsninger med bl.a. varmepumpe, der sikrer et sjældent A2010-energimærke med meget lavt forbrug til følge.
Her får du den for øjeblikket billigste ejerudgift i Charlottenlund for denne størrelse bolig. Med andre ord et ”nyt” hus med ”gamle” skatter
En beliggenhed i særklasse
Villaen er opført på en fredelig villavej i eftertragtede Charlottenlund med kort afstand til nærområdets gode pasningstilbud, skoler og gymnasier. Nærmest finder I kommunens mest populære skole, Skovgårdsskolen, indenfor ca. 1 km via de små, børnevenlige cykelveje Smutvej og Mosehøjvej.
Fra Bernstorfflund Allé er der ligeledes kort afstand til både Ordrupvej og elegante Jægersborg Allé, der med sine fine lindetræer af mange betragtes som hjertet af Charlottenlund. Her finder I hyggelige caféer, omfattende specialbutikker og gode indkøbsmuligheder, og kombinationen af byliv og nærområdets rolige charme giver mulighed for at restituere uforstyrret i diskrete, naturskønne omgivelser.
Samtidig kommer I her til at bo lige i smørhullet mellem de 2 store, grønne områder, Bernstorffparken og Dyrehaven, der fungerer som perfekte åndehuller i hverdagen. Især Dyrehavens unikke naturoplevelser året rundt bør fremhæves. Skovshoved Havn, Charlottenlund Søbad og Bellevue Strand nås på få minutters cykeltur, hvilket fuldender de attraktive og ualmindeligt skønne omgivelser for en aktiv børnefamilie.
Velkommen til fantastiske Bernstorfflund Allé 17
Kontakt Michael Kronborg Holst (22 20 88 95, mgh@estate.dk) personligt for information, dialog og fremvisning.
Klik her for at følge os på Instagram og se skuffesager og nyheder før de kommer på nettet Estate Østerbro
Klik her for at like os på Facebook og se skuffesager og nyheder før de kommer på nettet Estate Østerbro
- Altan
- Parkering
- Egen have
- Tagterrasse
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Michael Kronborg Holst
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse