Lys lejlighed med originaldetaljer og attraktiv beliggenhed
Midt i et fredeligt og naturskønt område med grønne fællesarealer lige udenfor døren og skoven som nærmeste nabo, finder I denne skønne lejlighed. Her får I en helt særlig kombination af ro, natur og nærhed til Hillerød C’s mange tilbud, hvor både shopping, caféliv og kultur ligger kun få minutter væk.
Lejligheden trænger til opdatering, men allerede når man træder indenfor, mærker man, at her er der blevet passet godt på tingene gennem årene. Det meste er originalt fra 1963, og det giver jer en fantastisk mulighed for at sætte jeres helt eget præg uden at skulle starte fra nul. Mange af de oprindelige detaljer er nemlig både charmerende og bevaringsværdige. De flotte indbyggede skabe med de klassiske teakdøre kan eksempelvis blive et smukt og stilfuldt modspil til en moderne indretning.
Planløsningen er virkelig god. To rummelige værelser, hvor det ene har adgang til et stort walk-in-closet, et pænt og funktionelt badeværelse, et velindrettet køkken samt en lys og indbydende stue med udgang til en hyggelig altan – perfekt til morgenkaffen eller et afslappende aftenglas.
Mellem bygningerne strækker de grønne fællesarealer sig ud med små hyggekroge, fælles havemøbler og store plæner med masser af plads til både afslapning og leg. Her kan I nyde solrige sommerdage i dejlige omgivelser, lige uden at skulle forlade hjemmet.
Alt i alt får I en skøn lejlighed med masser af sjæl, flotte originaldetaljer og spændende muligheder for at skabe præcis det hjem, I drømmer om – i et kvarter, hvor natur og by går hånd i hånd.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse