Drømmer du om at komme tæt på natur og vandet, så er dette ejendommen for jer.
Det er på ingen måde nogen overdrivelse, når vi kalder denne skønne fritidsbolig her på Askø for unik. Ejendommen er opført så sent som i 2008, og udover en virkelig god beliggenhed med meget kort afstand til vandet på to sider, så er selve indretningen også værd at hæfte sig ved.
Inde såvel som ude emmer her af kvalitet. Her er et væld af gennemtænkte løsninger, som i fællesskab med de gedigne materialevalg bidrager til en helt særlig atmosfære, der er præget af lys og rummelighed. Et godt eksempel på dette er de mange ovenlysvinduer og rækken af terrassedøre ud mod den sydvendte terrasse i haven. Den imponerende bjælkekonstruktion i opholdsafsnittet bidrager på samme måde til det positive indtryk, og det samme gør den smart indrettede hems i husets ene ende.
Kigger vi nærmere på indretningen, får du et skønt opholdsafsnit, hvor køkken, alrum og stue går ud i ét. Herfra er der opgang til hemsen, og der er brændeovn samt mange udgange til terrassemiljøet, der smyger sig omkring huset. Det oplagte forældresoveværelse får et særdeles gavmildt lysindfald fra terrassedøre til to sider. Naboværelset har ligeledes egen haveudgang, og endelig er her yderligere et værelse samt et brusebadeværelse.
Den hyggelige have byder ikke blot på et stort, indbydende terrassemiljø, hvor de indre og ydre rammer nærmest usynligt glider over i hinanden. Haven har også et legehus til de mindste, og et godt anneks med eget badværelse til overnattende gæster.
Området byder på noget for de store og små med skøn natur, derudover byder huset på energi rigtige løsninger - Velkommen til!