Moderniseret etplansvilla med skønt opholdsrum i Kraghave
På Kraghave Møllevej 23 finder du en lys etplansvilla, der passer perfekt til familien, som ønsker en overskuelig bolig med tre værelser, moderne opholdsrum og en god have – alt sammen i det populære Kraghavekvarter nord for Nykøbing Falster.
Beliggenheden er attraktiv for børnefamilien. Nordbyskolen ligger ganske tæt på. Kraghave findes desuden daginstitution, og Bangsebroskoven ligger i nærområdet med stier og gode muligheder for at tage en løbe- eller cykeltur. Dagligvareindkøb findes ligeledes tæt på, mens Nykøbing Falsters centrum med butikker og øvrige behov kan nås på få minutter.
Huset er opført i 1985 og rummer 130 m² bolig. Det er bygget i lyse mursten med sort, valmet tag med udhæng og sorte vinduer, som tilsammen giver villaen et enkelt og tidssvarende udtryk. Foran huset ligger en grøn forhave med plæne og plantekasser, mens hækken skaber afskærmning mod vejen. Der er forbindelse langs huset til havesiden, hvor også skur og en overdækket terrasse findes. Haven giver plads til både leg og hyggelige timer med familie og venner.
Indvendigt fremstår boligen lys, indbydende og moderniseret på væsentlige områder. Bl.a. er gulve, køkken og bryggers udført i et tidssvarende udtryk, så huset er lige til at flytte ind i. Fra entréen fortsætter en fordelingsgang til boligens tre værelser og badeværelset. Hertil kommer et bryggers, der giver den praktiske plads, som især en familie ofte vil sætte pris på.
Husets naturlige samlingspunkt er det flotte opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen. Her er plads til både madlavning, spisebord og sofahygge - alt sammen i dejligt lysindfald. Dobbelte glasdøre åbner direkte mod haven og skaber en fin forbindelse mellem boligens opholdsrum og livet udenfor.
Du får her en velindrettet villa, hvor husets 130 m² er udnyttet godt, og hvor hus og have passer til en nem og velfungerende familiehverdag. Samtidig får du en god placering til hverdagens behov og natur tæt på – samt Nykøbings mange tilbud inden for kort afstand.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Niclas Koch
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse