Æstetisk flot halvt dobbelthus på attraktive Østerbro med tre garager!
Velkommen til denne charmerende og rummelige og sammenbyggede murermestervilla fra 1922 – beliggende i det attraktive Østerbro-kvarter i Nykøbing Falster. Her får du en solid og velholdt bolig med god plads både inde og ude, og med kort afstand til indkøb, butikker, skole, daginstitutioner og byens øvrige faciliteter.
Ejendommen er et halvt dobbelthus opført i klassisk rødstensstil med rødt tegltag og fine detaljer – herunder et mindre område bevaret bindingsværk i facaden, som tilfører karakter og respekt for husets oprindelige stil. Huset er løbende vedligeholdt med blandt andet nye fuger mellem stenene og udskiftning af det originale tag.
Indenfor præges boligen af lyse vægge og lofter, flotte plankegulve og et dejligt lysindfald, der giver rummene en indbydende og luftig atmosfære. Boligarealet udgør 146 m² fordelt på stueetage og første sal, og dertil kommer 78 m² brugbar kælder.
I stueplan bydes du velkommen i en entré med trapper til både kælder og førstesal. Her finder du også to flotte stuer en suite, et værelse, toilet samt et moderne og funktionelt køkken, hvor der netop er blevet etableret ny udgangsparti til haven.
På første sal venter fire værelser, repos og et lækkert badeværelse. Kælderen rummer yderligere et badeværelse, et toilet, en fordelingsgang og fire disponible rum – perfekt til opbevaring, hobby og bryggersplads.
Udenfor finder du en hyggelig og brugbar have med plads til leg og afslapning. Her er der både solrige kroge og skyggefulde områder, der gør haven anvendelig hele dagen. Ønsker du at sætte dit præg, er der god mulighed for at anlægge blomsterbede, buske eller en skøn terrasse i baghaven. Til ejendommen hører desuden hele 67 m² garager (3 stk.) med plads til biler og opbevaring eller værksted.
Kom ud og se denne fine bolig med sjæl, plads og attraktiv beliggenhed – vi glæder os til at byde dig velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Jørgensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse