Solidt bygget murermesterhus i gl. vestjysk stil - 5. sidste hus inden fredningslinjen og med kun ca. 300 meter til Vesterhavet!
Huset:
Dette meget hyggelige, charmerede og solidt byggede sommerhus rummer 113 kvm veldisponerede kvadratmeter boligareal + integreret udhus. Huset, som er opført af "lokal" murermester fra Videbæk fremstår i gl. vestjysk stil i røde mursten, stråtag og hvide, sprossede plastikvinduer, hvilket bevirker, at huset kun kræver minimum af udvendig vedligeholdelse.
Fra huset, der er beliggende som 5. sidste hus inden fredningslinjen, er der kun ca. 300 meter til stranden/Vesterhavet og få minutters gang til Søndervig centrum. Til huset er der en dejlig stor sydvestvendt, total ugeneret og læfyldt terrasse samt sydøstvendt åben morgenterrasse. Huset indeholder bl.a. 2 badeværelser - det ene med spa og det andet med sauna samt 4 gode soverum.
Huset er tilsluttet offentlig kloakering!
Område: Søndervig er kendt som en gl. populær ferie- og badeby, der byder på kæmpe stort badeland, Monky Tonky land mm. Byen samt området oser af liv og charme hele året rundt. Der er ca. 10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til havne- og fiskeribyen Hvide Sande. Læs mere på www.sondervig.dk.
Indretning: Boligen byder på en indbydende entré med flisegulv og på begge sider af entréen træder du ind i husets to lyse badeværelser, som fremstår i samme stil med fliser til loft, gulvvarme, badeværelsesmiljø, bruseniche og det ene med sauna og det andet med spabad. Fra entréen går man videre ind i husets meget rummelige og lyse køkken/alrum med flisegulv. Køkkenet fremstår lyst, rummeligt og meget funktionelt. Køkken/alrummet er i åben forbindelse med husets hyggelige opholdsstue, som har brændeovn og et dejligt lysindfald samt udgang til en sydøstvendt terrasse.
Fra alrummet er der udgang til dejlig total læfyldt og ugeneret sydvestvendt terrasse.
Desuden er der 4 gode, lyse og rummelige soverum - to med dobbeltseng og faste skabe, ét med to enkeltsenge og fast skab samt ét med køjeseng og skabsplads.
Der er flisegulve i stue + køkken/alrum + entré + begge badeværelser samt slidstærk laminatgulve i de 4 soverum samt luft til luft varmepumpe.
Udlejning: Huset udlejes i en begrænset periode gennem Esmark. Der foreligger udlejningsbudget for 2027 fra Esmark med en forventet lejeindtægt på ca. kr. 159.000 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 136.930 eller ca. kr. 11.410 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Huset er p.t. ejerspærret fra den 03.01. til 07.08.2027, men kan tilmeldes udlejning igen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse