Hyggeligt, velholdt og charmerende fritidshus på fin lukket ugeneret grund i Nr. Lyngvig.
Huset:
Hyggeligt og charmerende sommerhus med samlet boligareal, incl. 1. sal på 66 kvm. Huset er opført med facade i gasbeton, tag af strå og vinduer af hhv. træ og plast. Desuden er der fritliggende udhus, på 20 kvm. ligeledes opført med ydervægge i gasbeton og med tag i eternit. Dette hus er indrettet med fint isoleret rum i den ene ende, med klinkegulv m/varme og anvendes som et ekstra "værelse" I den anden ende er der uisoleret redskabsrum. Huset er desuden beliggende helt ugeneret på en lille rolig stikvej på en 1212 kvm. dejlig randbeplantet naturgrund, hvor der også er en lille græsplæne, som indbyder til udendørsaktiviteter. Ønsker du at bygge drømmehuset og kan du ikke finde en byggegrund, så kunne denne ejendom bestemt også være et alternativ til en byggegrund. Der findes ingen lokalplan for området - derfor er det muligt at bygge sommerhus med et etageareal på maks. 15 % af grundens areal, dog maks. 180 m2 etageareal. Herudover garage/udhus/carport/overdækkede arealer på maks. 50 m2.
Området:
Nr. Lyngvig er et fantastisk naturområde beliggende midt imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet med ca. 4 km til Hvide Sande, der byder på en aktiv og spændende fiskeri- og lystbådehavn, et væld af butikker og svømmehal. Den naturskønne cykelsti "Vestkyst-stien" snor sig igennem området både mod nord til feriebyen Søndervig, hvor familien kan hygge sig med vandland, bowling-/fitnesscenter, restauranter, butikker samt 18 hullers helårsgolfbane, samt mod syd til den skønne fisker- og turistby Hvide Sande, som er kendt for sit høje aktivitetsniveau, flotte og unikke vestjyske maritime miljø omkring bl.a. "Tysker-havnen", fjorden, fiskerihavnen og den spændende bymidte, med adskillige specialbutikker, gode restauranter og indkøbsmuligheder.
Indretning:
Entre med klinkegulv. Pænt og lyst køkken i åben forbindelse med hyggelig lys spise- og opholdsstue med adgang til sydvendt terrasse, samt med trappe til 1. sal. dejligt soveværelse med klinkegulv, dobbelt seng og skab. Lyst badeværelse med klinkegulv og bruseniche. På 1. sal er der desuden 2 værelser med tæppegulv og dobbeltseng i det ene værelse. I udhuset er der som tidligere nævnt indrettet et ekstra "værelse" i den ene ende og redskabsrum i den anden ende.
Udlejning:
Huset er ikke tilmeldt udlejning, og kan derfor overtages uden nogen udlejningsforpligtelse. Hvis køber ønsker at udleje huset, er der fine muligheder for det. Der foreligger udlejningsbudget fra lokale udlejningsbureauer. Forhør venligst nærmere.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse