Idylisk lystejendom med 2 hektar jord og kort cykelafstand til Skibby by
En skøn landejendom, med jorden direkte til ejendommen. Her er højt til himlen og gode muligheder for mindre dyrehold eller bare bruge jorden rekreativt.
Stuehuset er æstetisk smukt, og her behøver du ikke bruge dine kræfter. Huset har gennemgået en gennemgribende renovering de seneste år, så det er bare at flytte ind. Der er gulvvarme og huset er energioptimeret, så du får også en moderne komfort og en relativ billig varme.
Driftsbygninger fremstår i en almindelig god stand, og her er god plads til både hobby og de dyr som du nok drømmer om - når nu man bor ude i den smukke natur.
Haven er med mange hyggekroge, gammel beplantning og den plads som man kun finder på de gamle nedlagte landbrug som denne. Her skal du ikke forholde dig til, hvad naboerne snakker om eller kigge direkte ind i naboens gavl. Her kan du nyde dyrelivet og få ro på tankerne, ovenpå en hektisk arbejdsdag.
Selve adressen Svanholm Alle lyder idylisk, og det er der faktisk nok af i det naturskønne område. Med korte cykelture, kan du besøge gårdbutikker, de lokale Herregårde og det skønne badevand ved Isefjorden.
Finder du endelig en skøn landejendom som denne, så ligger de oftest 10 km. væk fra alt i dagligdagen. Men her ligger Skibby ganske tæt på, med blot 8 min. cykelafstand til Fjordlandsskolen i Skibby. Så når først børnene har lært at cykle, så kan de klare sig selv i dagligdagen uden at du skal hente og bringe.
Kender du ikke Skibby ?
Du finder det mest nødvendige i dagligdagen, uanset om du skal handle, have noget på apoteket eller Matas eller måske en tur i biografen. Hvis du skal pendle til København, så er det bare hen over den nye gratis Kronprinsesse Marys bro eller køre de 13 min. til S-toget i Vinge.
Du kan selvfølgelig også købe en tilsvarende landejendom som denne et andet sted i Nordsjælland. Men så er prisen nok også omkring det dobbelte.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Ebbe Nygaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse