Opdateret villa med skøn have i Ballerup – hyggelig stemning ude og inde
En etplansvilla som denne hører til blandt de boliger, som de fleste kan finde sig til rette i. For med 100 m2 egner villaen sig lige godt til enlige, par og små familier. Ovenikøbet byder Flakhaven 5 på en flot opdateret indretning, som samtidig har formået at bevare en del af den karakter og charme, man forventer af et hus fra 1959. Og en del af stemningen kan I takke den dejlige have for.
Villaen ligger tilbagetrukket på en 824 m2 stor hjørnegrund, hvor haven folder sig ud syd og vest for huset. Dét kaster en stor, solvendt terrasse af sig på vestsiden af villaen, men der er mange flere hyggekroge rundt om i haven. Foråret melder sin ankomst med blomstrende træer, og haven er virkelig en fornøjelse for øjet. Desuden tilføjer højbedene og drivhuset muligheder for hjemmedyrkede projekter.
Med lysegrå facade og hvide vinduespartier præsenterer villaen sig nydeligt midt i alt det grønne. Samme gode takter fortsætter indenfor, hvor boligen er flot opdateret i en stil, som forener det moderne islæt med en indbydende stemning. Dét mærkes måske bedst i det skønne køkken, for her har man åbnet lidt ekstra op til stuen ved siden af. Køkkenet har grågrønne elementer og træbordplade, ligesom der er prioriteret en krog med plads til hurtige måltider og små kaffepauser.
Ved siden af skruer stuen op for charmen med væghængt brændeovn, mens de store vinduespartier til haven giver opholdsrummet et naturligt bagtæppe. Villaen rummer også to store værelser foruden vådrummene, som består af et flot bryggers og et lækkert badeværelse med ovenlys.
Tilbage er blot at nævne den gode adresse tæt på Hedegårdsskolen. Derudover har I kun en kilometer til S-togsstationen ved Ballerup Centret, men vi uddyber alle detaljer ved en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse