Lys og velindrettet villa med god underetage – central adresse i Ballerup
Selvom denne villa med sine 160 flotte etagemeter er meget rummelig, formår huset stadig at fremstå virkelig hyggeligt. Villaen fra 1952 er lyst indrettet og løbende opdateret, og da 35 m2 af underetagen er registreret som bolig, får I gode rammer om familielivet – særligt med to badeværelser i indretningen. Desuden ligger villaen rigtig godt i Ballerup, cirka otte minutters gang fra S-togsstationen.
Alligevel er adressen overvejende fredelig. Højdevej er en del af et grønt villakvarter med karakteristiske huse fra 50’erne, og selvom vejen er udformet som en løkke, er der ikke uvedkommende trafik at spore. Inden for en kilometer finder I alle fornødenheder som pasningsmuligheder, skole og det nærmeste supermarked. Det er i øvrigt Føtex i Ballerup Centret, så det lokale udbud af butikker er værd at skrive hjem om.
Allerede fra første øjekast fremstår villaen veloplagt med pudset facade og hvide vinduespartier. Da grunden skråner let, er der faktisk direkte adgang til underetagen fra parkeringsarealet i baghaven, og den detalje bidrager også til, at selve stueplanet ligger højt og frit. På sydsiden har man bygget en hævet træterrasse på niveau med stuen, og selvom den store grund gemmer på flere skønne uderum, er det overvejende sandsynligt, at den hævede terrasse får favoritværdigheden.
Indenfor tager de lyse opdateringer têten, men der er ikke noget, som er så nyt, at I ikke selv kan sætte et præg på indretningen, hvis I har specifikke ønsker. Stueplan er indrettet med en skøn, lys stue, som ligger i åbent forbindelse med køkkenet, og derudover inkluderer etagen to værelser og det ene badeværelse – som endda har bruseniche under et tagvindue. Det andet badeværelse indgår i underetagen, som er gennemrenoveret og fremstår i boligstandard. Her ligger villaens største værelse, og dertil får I to anvendelige disponible rum plus et pænt vaskerum.
Kom med på en fremvisning – kontakt os.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse