Opdateret etplansvilla med fire værelser – kun 500 meter fra Ballerup Centret
Det er lidt af et svendestykke at få det optimale ud af 114 m2, men det er lykkedes på Hyldetoften 13 i Ballerup. Her er blevet plads til både en lys stue, et stort køkken-alrum og hele fire værelser. Villaen er desuden løbende opdateret, og boligarealet suppleres af en udestue på 24 m2, der byder sig til i overgangsmånederne. Villaen præsenterer sig klassisk med gule murstensfacader, et velholdt sadeltag og store vinduespartier, som varetager det gode, naturlige lysindfald i alle rum. Størstedelen af inventaret er opdateret, men I kan dog stadig møde originale indslag som indbygningsskabene eller det mønstrede parketgulv i stuen. Netop stuen udgør boligens største rum, men køkken-alrummet følger lige efter. Her har man i forbindelse med opdateringen inddraget det tidligere bryggers i helheden, så I får et skønt og rummeligt samlingspunkt med direkte forbindelse til havens vestvendte terrasse, hvor aftensmaden nemt kan bringes med udenfor. To håndvaske samt rigelig bord- og skabsplads får I også. Den øvrige bolig fordeler sig over de fire værelser, hvoraf de tre ligger samlet ved en fordelingsgang. Dertil får I et pænt badeværelse og en entré. Udestuen bygger bro til havens store træterrasse, som både er læfyldt og helt privat. Det samme gælder for de øvrige terrasser, som I finder omkring huset, og selvom haven er et nemt bekendtskab, sørger lidt træer og buske for, at I får lidt at kigge på. Hyldetoften udgør en stille villavej centralt i Ballerup, hvor I har alle ønskelige fornødenheder i nærheden – blandt andet Ballerup Centret kun 500 meter fra adressen. For børnefamilien er det derudover relevant, at I får 700 meter til folkeskolen og den halve distance til nærmeste daginstitution. I får ganske enkelt et godt udgangspunkt i Ballerup – kontakt os for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse