Velholdt og opdateret etplansvilla med solceller – lukket vej med adgang til skolestien
På en rolig adresse i Smørumnedre kan vi nu præsentere jer for denne indbydende etplansvilla, som fremstår i lys og opdateret stand. De 163 m2 har selskab af en skøn udestue på 22 m2, og til boligens løbende forbedringer hører solcelleanlægget fra 2012. Ikke mindst ligger villaen godt på en fredelig og lukket villavej – kun 200 meter fra nærmeste daginstitution og med sti direkte til Balsmoseskolen.
Derfor er det ikke så underligt, at villaen er særligt velegnet til børnefamilien. Det gælder både for omgivelserne og for selve huset, som er en klassisk etplansvilla fra 1972. Størstedelen af inventaret er udskiftet, så stemningen indenfor er let med et strejf af varme i materialevalget.
Dét ses blandt andet i skibsgulvet, som køkkenet og den lyse fordelingsgang er opdateret med. I alt får I tre værelser, som alle er både lyse og rummelige. Badeværelset er flot moderniseret i monokrome toner, og omvendt er gæstetoilettet blandt boligens få tilbageværende originale indslag med sine hyggelige, mosgrønne klinker på væggen. Ganske unikt er der også prioriteret et walk-in-closet, som supplerer de indbyggede skabe på værelserne.
Selve køkkenet har pæne elementer fra JKE Design, og selvom I udstyrer køkkenet med et spisebord, vil I fortsat få rigeligt med albuerum til madlavningen. Villaens primære opholdsrum er dog den store vinkelstue, som har brændeovn til de koldeste måneder, og når vinteren slipper sit tag, sørger den store skydedør for at integrere udestuen i opholdsområdet. I samme dur er udestuen udstyret med hele tre store skydedøre, så forbindelsen til havens store terrasse er ligeledes uovertruffen.
Også haven fortjener en bemærkning, for varierede randbede langs hækken og terrassen giver en fin og ugeneret stemning – uden at overkomplicere mængden af havearbejde. Ved vejen får I desuden en stor, muret garage med en tilknyttet carport.
Lyder dette som stedet for jer, står vi klar til at arrangere en fremvisning. Kontakt os og hør nærmere.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse