Lys og ligetil – skøn 2V’er centralt i Ballerup
Bedst af alt kan denne toværelses lejlighed i Ballerup beskrives som ukompliceret. En lys indretning og en god udnyttelse af pladsen tager æren for en del af den positive oplevelse, mens pæne opdateringer af inventaret blander sig med fine detaljer som plankegulve og stuk. En god loftshøjde giver lidt ekstra til rumfornemmelsen, og vi kommer heller ikke udenom, at boligen er genialt placeret helt centralt i Ballerup.
Og det skal for en gangs skyld tages helt bogstaveligt. Bydammen løber parallelt med Centrumgaden, så inden for en radius af rundt regnet 100 meter finder du et fint udvalg af butikker og spisesteder – og selvfølgelig nærmeste supermarked. Lige på den anden side af S-togsstationen bidrager Ballerup Centret med en betragtelig forøgelse af butiksudvalget, og med en spadseretur på fire minutter til stationen er det ligeledes nemt at komme omkring i resten af hovedstadsområdet.
Her er tale om en højtliggende stuelejlighed, som har hjemme i en velholdt ejendom fra 1939, og der er et behageligt lysindfald fra øst og vest. På vestsiden får du en god altan, som nyder godt af lidt ekstra læ, da den er placeret i et lille hjørne – ved forskydningen i ejendommen. Det betyder desuden, at lejligheden ligger i den del af byggeriet, som har størst afstand til vejen.
En pragmatisk udnyttelse af pladsen kendetegner indretningen indenfor, og størrelsesmæssigt er boligen velegnet til enlige og par. Den vil dog også kunne deles, hvis det skal være. Stuen har vestvendte vinduer og udgang til altanen, og soveværelset mod øst er næsten lige så stort som leverummet. Køkkenet er opdateret med hvide elementer, og gaskomfuret er en praktisk detalje. Afrundingsvis får du et pænt badeværelse med hvide vægfliser.
Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse