Charmerende murermestervilla med stor grund og mange muligheder!
Charmerende murermestervilla med stor grund og mange muligheder!
Ganske mange detaljer gør denne villa i Ballerup til et godt bekendtskab, men for en gangs skyld vil vi starte med at fremhæve haven, som med sine 1.161 m2 har en størrelse, der hører til sjældenhederne i Storkøbenhavn. Villaen fra 1953 er indrettet i forskudte plan, og med en god kælder og et anvendeligt disponibelt rum på loftet har I reelt meget mere plads til rådighed end de nominelle boligareal på 86 m2.
Med en ældre villa følger som regel også en central adresse, og Østervej 38 er ingen undtagelse. Fra den fredelige villavej har I nemlig under en kilometer til alle fornødenheder, og med tre minutter på cykel til S-togsstationen er den offentlige transport faktisk et attraktivt alternativ til at køre selv.
I sig selv er villaen et charmerende bekendtskab, hvor man har opdateret noget af inventaret uden at spolere stemningen. Og nogle detaljer som de patinerede trægulve har man heldigvis holdt fast i. Et stort, lyst leverum udgør husets hjerte, og køkkenet er naturligt integreret i helheden. Skorstenen ved brændeovnen og den bærende konstruktion agerer diskret rumdeler, og I bør notere jer, at selve køkkenet har fået lov at optage et mere end hæderligt antal kvadratmeter. Et hjørne af stuen har desuden tidligere udgjort et værelse, og I kan uproblematisk gendanne dén indretning, hvis de to eksisterende værelser ikke slår til.
Villaen rummer derudover to badeværelser, hvoraf det største udnytter en del af pladsen i kælderen. Her får I også et vaskerum og et par disponible rum med forskellige udnyttelsesmuligheder, og I må selvfølgelig ikke glemme det lyse loftsrum i det samlede regnskab.
På trods af havens størrelse er den nem at passe. Man har holdt bevaret de høje træer og den tætte randbeplantning, så uderummene nærmest føles hemmelige, når I bevæger jer ned gennem haven. Ved huset har man anlagt en skøn – og meget stor – træterrasse i flere niveauer, og på den nordvendte forside er der lagt herregårdssten, så I har god plads til parkering.
Velkommen til
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse