Charmerende og rummelig villa med 300 etagemeter direkte ud til Utterslev Mose
I skal ud til et eftertragtet kvarter; den gamle bydel af Brønshøj, lige ved Utterslev Mose, tæt på både Vanløse og Nordvest. Her, i første række til Mosen, ligger en gedigen villa i tre etager på ikke mindre end 300 etagemeter. Med den hyggeligste have, den dejligste udsigt og med plads til hele familien. Også de to familier eller de to generationer, der ønsker at bo under samme tag – eller til jer, der ønsker at have erhverv på egen adresse.
Den solide murstensvilla er bygget i 1928 og står flot med sine hvidpudsede facader, mens den høje sokkel hæver jer op fra gadeplan. En rummelig entré med en smuk trappeopgang er det første, I møder indenfor, og herfra kan I bevæge jer videre til førstesal, stueplan samt en meget brugbar underetage.
Oppe på første sal finder I to skønne værelser og et brusebadeværelse. De to værelser har tidligere været fire, så der er mulighed for ekstra sovepladser, og så har det ene værelse desuden en fantastisk altan med fri udsigt over Utterslev Mose.
I stueplan finder I endnu et værelse og endnu et badeværelse (med gulvvarme) samt et veludstyret køkken og den skønneste stue. Her er rigeligt plads til langbord, sofahjørne og læsekrog, og de smukke gulve lyser rummet op, mens en imponerende pejs spreder varme og stemning. Loftshøje vinduer åbner op mod den overdækkede terrasse, mod haven og mod udsigten over Mosen.
Husets sidste etage er den velholdte underetage, som er oplagt til gæste- eller teenageafdeling eller til erhverv. Etagen byder nemlig på et stort disponibelt rum i boligstandard, et tekøkken, et gæstetoilet samt et flot badeværelse med hjørnebadekar, bruseniche – og sauna! Dertil kommer et bryggers med plads til vasketøj og opbevaring.
Men vi skal også udenfor. Til den store, overdækkede terrasse med udepejs, aftensol og udsigt. Det perfekte sted til aftensmad på sommeraftener eller til et godt glas vin, mens aftenlyset sænker sig over Mosen. En have får I også, med plads til leg på græsset, med smukke blomsterbede og med en stor og solrig fliseterrasse. Og fra haven kan I træde direkte ud på stierne ved Utterslev Mose.
Smukke naturområder bliver altså jeres nabo, men området kan meget mere. I kan gå til flere skoler og daginstitutioner; til dagligvarer, caféer og bageri ved Brønshøj Torv; og til masser af kultur- og fritidstilbud i Bellahøjhallerne og Grøndal Multicenter. På cykel kan I nemt trille ned til spisesteder og ølbarer i Nordvest eller videre ind til Indre By, og bus 250S går næsten fra jeres hovedør og direkte til Rådhuspladsen på under en halv time.
Skal dette være jeres nye hjem?
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Sepstrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse