Moderne etplansvilla i det gamle Tårnbys landsbymiljø - med forbløffende få pligter og stor have
Villaen med adressen Ved Lergravene 9 er skruet rigtig godt sammen til det moderne byliv, men boligen udmærker sig også med en attraktiv beliggenhed i det gamle Tårnbys landsbymiljø.
Her er kirke, gadekær, stråtækte ejendomme og en følelse af at være langt fra storbyen. Samtidig er mange tilbud tæt på. Det gælder børnepasning (lige om hjørnet), flere skoler, indkøb og grønne områder (fælleden og Travbaneparken). Og det gælder infrastrukturen, som knap nok høres. Fra villaen i landsbyen er der nem adgang til fly, motorvej, busser og Tårnby Station med tog til Hovedbanegården på otte minutter.
Villaen er opført af HusCompagniet i 2015 i et formsprog, der er inspireret af landsbyens bondehus-arkitektur. De generelle (og moderne) features er blandt andet ventilationsanlæg, flisegulve i alle rum og gulvvarme overalt. Værd at bemærke er desuden, at der er tale om et hjem, som stort set er fritaget for vedligeholdelse. (For eksempel rummer boligen ikke noget træværk, hverken inde eller ude, der kræver maling).
Planløsningen er naturligvis moderne med et åbent rumforløb, der forener køkken, alrum og stue. Den sociale arena suppleres af fire værelser og to badeværelser fordelt på særskilte afdelinger til børn og voksne. Rumdelingen afrundes af en bryggersafdeling.
I alt 154 kvadratmeter er der at gøre godt med - men også mulighed for flere. Loftet kan inddrages og konverteres til op mod 100 ekstra kvadratmeter bolig. De nye kvadratmeter kan eventuelt indrettes i en selvstændig bolig, hvis ønsket er at bo to generationer på adressen eller måske at leje etagen ud.
Det meste af grunden, der tæller 949 kvadratmeter, er udlagt som en stor have bag villaen. Baghaven er lysåben med garanti for mange soltimer på de gode sommerdage. Baghaven er lukket og et sted, hvor sommerlivet er helt privat – ingen naboer har indkig.
Og så spiller baghaven med på ønsket om, at pligterne skal være få. Når græsset er slået (kan overlades til robotklipperen), er der dømt afslapning på Ved Lergravene 9 i Tårnbys fortsat ganske fredelige landsby.
Kontakt Estate for mere info og en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse