Den kvalitetsbevidste familie kan nu rykke teltpælene op og sætte dem godt fast på Præstevænget 6A de næste mange år frem: Et spændende hus med en sublim planløsning, og vi ved næsten ikke, om dét er det bedste, eller om det er beliggenheden. Dette er nemlig en villa, der placerer sig midt i Ballerup Centrum.
Der er hele 174 kvadratmeter at gøre godt med, og det er det nye køkken-alrum, der samler det hele uden spildplads og døde kvadratmeter. En entré og et velpakket bryggers giver jer to indgange, der begge leder ind i det meget indbydende hjerte af huset: Et flot køkken blander det organiske med det hvide, tidløse, og her gemmer sig godt med opbevaringsplads. I kan fint fortsætte med at blive imponerede af alrummets loft til kip, hvor lyset strømmer ind fra sydvendte vinduespartier, der strækker sig hele vejen fra sokkel til top. I får rig plads til selskab, og alt dette uden at gå på kompromis med en bekvem hverdag: To badeværelser lover flydende morgener, og fire gode værelser giver fin plads til at trække sig tilbage - måske endda også til kontoret, så den hjemmearbejdendes ønsker også kan imødekommes.
Husets form danner et naturligt omfavnende og ugeneret miljø at hoppe direkte ud i. Sydvestvendt får I det allerbedste ud af solen, og det hele i indbydende omgivelser, hvor stenterrassens varme farver danner smukke mønstre som én af ejendommens fine detaljer. Hæk og hegn giver jer private rammer at nyde udelivet i, og foruden terrassen kan forår til sensommer med fordel nydes også på græsplænen og ved højbede og drivhus.
I har udset jer en koteletgrund, hvilket betyder, at den centrale beliggenhed ikke bliver generende støjfuld. Nej, I kan nyde godt af roen, hvorfra gadekærsstemning begynder, som I triller ud ad indkørslen. I kan faktisk bare lade bilen stå, for I kan gå til det hele på få minutter: Spisesteder, indkøbsmuligheder, bibliotek, Ballerup Centrets shoppingmuligheder og biograf samt selvfølgelig Ballerup Station, der kan få jer til København H på 27 minutter.