I
I kan trygt indstille jagten på drømmehuset med denne pæne, velindrette og hjemlige toplansvilla, hvor I får grønne udearealer med terrasser at nyde sol i samt en tryg placering, der sikrer jer kort afstand til både de hyggelige og praktiske gøremål. Kom med!
Villaen fordeler sine 116 kvm på en opholdsvenlig stueetage og en førstesal til værelsesafdeling. I tilgår huset via den møblérbare entré , hvor der er opbevaring i skab og direkte forbindelse til både badeværelse, stue, køkken og trappe til førstesalen. Badeværelset syner flot og har masser af skabsplads, vaskesøjle samt et smukt lysindfald fra gavlvinduerne. Samme naturlige lys ses i køkkenet, der står velekviperet og nysseligt med fyldningslåger på underskabe, samt i stuen, hvor et velholdt fletparket pryder gulvet og mulighed for at etablere den hyggeligste læsekrog gemmer sig i vindueskarnappen. Tager I trappen til førstesalen finder I tre gode værelser; alle med brede vinduespartier.
Ejendommen er opført i 1908, og den byder ikke kun på et venligt og velholdt indre, men også et ydre, der kalder til leg på plæne, samt afslapning på solrige fliseterrasser. Fra karnappens læsekrog kan I følge trappen ned til forhavens terrasse, som ligger sydvestvendt og som grundet den tilbagetrukne placering bag hække har et dejligt, ugeneret miljø at nyde eftermiddags- og aftensol i. Følg vejen herfra og ned forbi carporten med to tilstødende skure hvoraf det ene er nyt og med varme, derefter vil i lande i baghaven, der har grøn plæne, enkelte træer og buske samt endnu en fliseterrasse til de solrige morgenstunder.
Adressen placerer jer på en lille stikvej nær Ballerup Centrum. Vejen er familievenlig og stille, samtidig med at adressen sikrer jer kort afstand til alt, I har brug for i hverdagen. Flere gode skoler og institutioner befinder sig i nærområdet, og skal indkøbene hurtigt klares, kan I smutte forbi Ballerups gågade, hvor indkøb af både hyggelig og praktisk karakter kan nås. Det er desuden her, at Ballerup Stations gode offentlige transport befinder sig.
Lyder det som en tilværelse, I drømmer om? Så book en fremvisning allerede i dag!