Rummelig familievilla med sjæl, anneks og skøn have i naturskønne Kvistgård
Leder I efter et hjem med masser af plads, personlighed og rum til både hverdag og frirum? Så er denne bolig i Kvistgård – lige i udkanten af Espergærde – værd at kigge nærmere på.
Boligen er opført på en sydvendt grund på en rolig villavej og byder på hele 181 m² bolig samt en god, tør kælder på 72 m², der giver en fantastisk rummelighed. Her er fire gode værelser, to badeværelser og en hems – perfekt til børnefamilien eller jer, der ønsker god plads omkring jer.
Indvendigt mødes I af lækre massive plankegulve og store opholdsrum med et skønt lysindfald. Stuen er en hyggelig vinkelstue med brændeovn og ligger i åben, niveauforskudt forbindelse med køkkenet. Fra både stue og køkken er der direkte udgang til terrasse og have, hvilket skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv.
På 1. sal imponerer boligen med loft til kip, fritliggende bjælker, en stor hems samt adgang til altan – et skønt opholdsrum med masser af atmosfære. Kælderen rummer blandt andet en stor gildesal med separat indgang, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder.
Ejendommen er opført i gedigne materialer med en varm kombination af mursten indvendigt, træfacade udvendigt og klassisk tegltag. Samtidig er der tænkt fremad med lavenergivinduer og luft-til-vand-varmeanlæg, så både komfort og økonomi er i top.
Haven er noget helt for sig. Den er anlagt af anlægsgartner og har gennem de sidste ti år været dyrket og passet efter økologiske principper med fokus på biodiversitet. Her finder I en opvokset og levende have med små kroge og oplevelser – fra bålplads og sansehave til bærbuske, vandkunst og hyggelige læsteder. Et perfekt sted til både leg, ro og lange sommeraftener.
Derudover får I et separat anneks, som kan bruges til alt fra teenageafdeling og hjemmekontor til gæster eller træning. Carporten er klargjort med elinstallation til elbiloplader, og der er gode parkeringsforhold.
Området byder på et stærkt lokalmiljø med kort afstand til hele tre legepladser, boldbane samt to hundeskove – alt sammen kun få minutters gang fra huset. Byen har desuden flere børnehuse, en Steinerskole, fodboldklub og supermarked. Kvistgård er forbundet med Espergærde via en supercykelsti, og der er nem adgang til motorvejen mod København, ligesom kysten ligger blot få kilometer væk.
En bolig med sjæl, plads og mange muligheder – lige til at flytte ind og leve i.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Friis
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse