På Hækkerupsvej 24 får I en indbydende byvilla med en attraktiv beliggenhed i et af Ringsteds eftertragtede områder. Her bor I super centralt med kort afstand til byens mange faciliteter, samtidig med at I kan nyde en hyggelig og ugeneret have. Ringsted Station ligger blot ca. 500 meter fra boligen, hvorfra det hurtige tog bringer jer til Københavns Hovedbanegård på under 30 minutter – en oplagt beliggenhed for pendleren.
Boligen rummer 103 m² fordelt på to plan og er indrettet med en god planløsning, der udnytter kvadratmeterne optimalt. I stueplan bydes I velkommen i en lys entré med adgang til et nydeligt badeværelse. Herfra fortsætter boligen ind i den store og lyse stue, som ligger i åben forbindelse med det flotte snedkerkøkken. De åbne opholdsrum skaber en skøn ramme om både hverdagen og de sociale sammenkomster.
På førstesalen finder I to gode værelser samt et ekstra toilet, som bidrager til en praktisk og velfungerende indretning.
Som en ekstra bonus byder ejendommen på hele 45 m² kælder med tre gode disponible rum. Her er masser af muligheder for opbevaring, hobbyrum, værksted, træningsrum eller hjemmekontor – alt efter familiens behov.
Udendørs venter en virkelig hyggelig og ugeneret have, hvor der er plads til både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener på terrassen. Haven er et skønt frirum midt i byen og giver følelsen af privatliv i grønne omgivelser.
En charmerende bolig med en attraktiv beliggenhed, en funktionel indretning og masser af anvendelige kvadratmeter – perfekt til jer, der ønsker at bo centralt med nem adgang til både byliv og gode transportmuligheder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Marc Rehder
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse