Toplækker villa fra 2019 i hyggelige Lille Skensved
En toplækker villa fra 2019 venter på Knudsvej 6 i Lille Skensved. Den moderne bolig får et skarpt modspil af sin attraktive adresse kun 100 meter fra stationen, og med 161 m2 er de fleste børnefamilier godt dækket ind. Har I rigeligt at se til i dagligdagen, vil den nemme, solrige baghave være lige dét, I mangler -~ nemlig et fredfyldt uderum, som ikke kræver det store.
En moderne villa skal ikke kun efterlade et pænt førstehåndsindtryk, men derimod bevise sit værd på den lange bane. Glæd jer over holdbare løsninger og materialer i god kvalitet. Komforten er gennemført, og I vil ofte opdage nye detaljer, som I først definitivt sætter pris på, når I er flyttet ind. I får for eksempel tørskoet adgang fra den dobbelte carport til boligens bryggers, ligesom BWT-anlæg og gulvvarme i hele huset også er klare aktiver.
Tre store børneværelser og et badeværelse er placeret i den ene ende af boligen, mens der er skruet op for den daglige luksus i den indbydende forældreafdeling. I har adgang til det store badeværelse via et walk-through-closet, og badeværelset er endda udstyret med dobbelt bruser.
Køkken-alrummet og stuen ligger i åben forbindelse med en charmerende gaspejs bygget ind i væggen mellem afdelingerne - og I får selvfølgelig kig til flammerne fra begge sider. Den lyse stemning løftes af ovenlys i alrummet, mens husets udtryk læner sig op ad den nordiske minimalisme. Det stilrene inventar får dertil følgeskab af hvidevarer i god kvalitet, og selv et vinkøleskab er der blevet plads til.
Begge opholdsafdelinger har udgang til haven for en god integration på tværs, og selve baghaven er vestvendt. Derfor kan I se frem til masser af soltimer, når I er hjemme til at nyde livet på terrassen. Havearbejdet er minimalt, men takket være de høje træer på den anden side af hækken kan I nyde et ualmindeligt skønt og fredeligt uderum, som nemt får jer til at glemme, hvor centralt I faktisk bor.
Her får I gåafstand til Dagli'Brugsen, cykelafstand til skolen og stationen lige ved hånden. Nem adgang til E20 bidrager til de pendlervenlige kvaliteter, som Lille Skensved naturligvis også kan præstere. Kontakt os hos Estate og lad os uddybe ved en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Camilla Krag Jensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse