Indflytningsklar familievilla med skøn udestue i Sdr Vedby Skovhuse!
På Ahornvænget 3 finder du en velindrettet familievilla med en dejlig beliggenhed i udkanten af Nykøbing Falster – et roligt og familievenligt område tæt på golfbanen. Her får du det bedste fra to verdener; fredelige omgivelser tæt på naturen og samtidig kort afstand til indkøb, skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter.
Huset er fra 1975 og er opført i lyse mursten med trægavle, der giver boligen et flot og tidløst udtryk. Den sorte udestue passer harmonisk til husets arkitektur og fungerer som en naturlig forlængelse af boligen. Ved siden af huset findes en carport, og på den modsatte side er der tre praktiske opbevaringsrum med plads til haveredskaber, cykler, værktøj eller hobbyudstyr.
Boligen rummer 139 m² og ligger på en privat grund, hvor haven er omkranset af hæk, så udelivet kan nydes i rolige og ugenerede omgivelser. Her er plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder på terrassen eller i haven.
Indendørs fremstår huset lyst, indbydende og moderniseret og er lige til at flytte ind i. Husets hjerte er det store køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. De flotte trægulve og det gode lysindfald skaber en varm og hyggelig atmosfære, hvor familien naturligt samles i hverdagen. Fra opholdsrummene er der direkte adgang til den skønne udestue, som giver ekstra kvadratmeter til både hverdag og fest. Her er god plads til fødselsdage, gæster eller børnenes legeaftaler – næsten som en ekstra stue.
Boligen er indrettet med entré, tre værelser, to badeværelser – heraf ét med badekar – et praktisk bryggers samt det store køkken/alrum og stue, som tilsammen skaber en funktionel planløsning med god plads til hele familien.
Her får du en bolig, som passer perfekt til børnefamilien eller jer, der ønsker god plads, en overskuelig have og en god beliggenhed tæt på både natur og bylivets mange faciliteter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Kruse
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse