Denne attraktive etplansvilla i Horreby står nu klar til overtagelse, og med et soveværelse, to værelser og store opholdsrum er her god plads til børnefamilien. Med til ejendommen hører også en stor, nem have, hvor et sydvendt, delvist overdækket terrassemiljø giver optimale forhold for at nyde sommerens solrige dage og aftener.
Ejendommen ligger på en lille, rolig vej i et fredeligt, lukket villakvarter med godt naboskab og et hyggeligt lokalmiljø, og fra adressen finder du skole, daginstitution, et velassorteret supermarked, byens pizzeria samt Horreby Hallen i en radius af 400 meter. Omgivelserne byder på naturskønne vandreture i Horreby Lyng, der er kort vej til vandet, og køreturen til alle byens muligheder i Nykøbing Falster tager kun ti minutter.
Boligens 157 m2 fordeler sig på ét plan, og entréen har garderobe og tilstødende gæstetoilet, mens badeværelset er indrettet med bruseniche. Soveværelset og de to værelser er alle af en god størrelse, og foruden et praktisk bryggers består resten af boligen af et spisekøkken og en stor stue. I køkkenet er der god plads til at være sammen om madlavning og måltider, og stuen er inddelt i to sektioner med et skønt lysindfald og mange indretningsmuligheder.
Det ugenerede terrassemiljø er det ideelle sted at nyde sommerens kølige drikke og gode grillmiddage. Haven er stor, men kræver ikke meget arbejde, og ejendommen fuldendes af en muret garage.
Kontakt os allerede i dag.