Murermestervillaen her på Højgårdsgade 9 byder på fine rammer både indenfor og ude. Inden døre skal især den virkelig velfungerende planløsning med to stuer en suite i forbindelse med køkkenet fremhæves. Den gode ekstra plads i såvel kælder som udhus og carport er også værd at notere sig, og det samme er havens stand og størrelse.
Kigger vi nærmere på beliggenheden, får du her adresse på en stille villavej i et hyggeligt kvarter. Via stier kan du let skyde genvej rundt i det daglige. Der er eksempelvis ikke mange hundrede meter til den nye Sundskole eller Guldborgsundcentret.
Villaen er opført i 1930 og rummer 102 m2 bolig fordelt på halvandet plan. Dertil kommer en god kælder på yderligere 62 m2, samt en god carport og flere udendørs opbevaringsområder.
Planløsningen byder i stueplan på to stuer og et køkken i et åbent rumforløb. På første sal er der et badeværelse og tre værelser, hvoraf det ene er indrettet med et afskærmet afsnit, som kan benyttes til walk-in-closet eller babyværelse.
I kælderen er der et bryggers med vaskefaciliteter og tre disponible rum samt et mindre viktualierum. Sidst, men ikke mindst er haven af en god og overkommelig størrelse. Herude er der et fint havehus og en god terrasse. Dertil kommer, at carporten er anlagt, så den også kan benyttes som overdækket terrasse.
Velkommen til!