Landhus med plads til det hele – stor grund og mange muligheder
Velkommen til Sdr. Kirkebyvej 8 - en ejendom med plads, muligheder og en rolig beliggenhed i det åbne landskab uden for Nørre Ørslev, tæt på Nykøbing Falster. Huset er opført i 1916 i røde mursten med fine detaljer i murværket, kampestenssokkel og hvide sprossede vinduer, som tilsammen giver et klassisk og charmerende udtryk. Boligen rummer 157 m² og ligger på en stor grund på 3.875 m² med god plads til både udeliv, hobby og dyrehold.
Til ejendommen hører flere udbygninger, som giver oplagte rammer for værksted, hobby eller mindre dyrehold – der er allerede indrettet til høns. Indendørs er underetagen renoveret og fremstår lys og moderne med gode, funktionelle løsninger. Her træder du ind i en entré hvor der er trappe til førstesalen, adgang til et værelse samt indgang til et stort og lyst køkken/alrum.
Køkkenet byder på god plads til både opbevaring og madlavning, og gennem sprossede dobbeltdøre er der adgang til haven. Fra køkken/alrummet er der via indvendige dobbeltdøre adgang til både soveværelse og en hyggelig tv-stue, hvilket giver en fleksibel indretning. Herudover er der et moderne badeværelse samt bryggers med plads til hverdagens behov og styring af husets varmesystem (jordvarme).
Førstesalen står i dag uudnyttet og giver en oplagt mulighed for at skabe ekstra boligkvadratmeter – her kan indrettes flere værelser, kontor eller opholdsrum alt efter behov - Der er også trukket op til at lave badeværelse.
Udendørs er der god plads til at leve livet i rolige omgivelser. Den store grund giver mulighed for køkkenhave, frugttræer, leg og ophold i det fri, og udsigten over det omkringliggende landskab understreger oplevelsen af ro og luft.
Ejendommen egner sig godt til dig, der ønsker plads omkring dig. Beliggenheden er naturnær, men samtidig tæt på byen. Nykøbing Falster nås på cirka 10 minutters kørsel, hvor du finder indkøb, skoler, daginstitutioner og byliv.
Vi byder velkommen indenfor til en ejendom med mange muligheder og plads til hverdagen for både store og små.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse