Moderniseret villa i naturskønne Bangsebro!
I attraktive Bangsebro, lige uden for bygrænsen til Nykøbing Falster, finder du Vandværksvej 9 – en flot og moderniseret villa fra 1975. Her bor du i rolige og grønne omgivelser tæt på Bangsebro Skov og naturen – og samtidig kun få minutters kørsel fra byens mange faciliteter.
Boligen rummer 138 m2 fordelt på to etager og ligger på en stor grund på 1.336 m2 med en lukket have, der giver god plads til både leg, boldspil og afslapning.
Huset fremstår i hvide mursten med træbeklædning i gavlene og altan i den ene ende, som understreger boligens karakter. I haven er der en hyggelig terrasse placeret under altanens udhæng med direkte udgang fra stuen – et oplagt sted at nyde solen både eftermiddag og aften.
Indkørslen er nydelig anlagt og fører til carport med skur i forlængelse, hvor der er god plads til cykler og opbevaring.
Indvendigt er huset moderniseret med et lyst og sammenhængende udtryk i både gulve og vægge. Der er nyere badeværelse og et stort, indbydende køkken i moderne stil. I stueplan bydes du velkommen i entré med indbygget skabsplads. Herfra er der adgang til et stort åbent køkken i forbindelse med en lys og hyggelig stue med udgang til terrasse og have. Derudover rummer etagen et værelse og husets badeværelse.
På førstesalen findes yderligere to værelser, et toilet samt en stue/soveværelse/opholdsrum med adgang til hems og udgang til altan mod haven. De flotte frie spær i overetagen giver rummene karakter og en stor rumfornemmelse.
Bangsebro er kendt for sine naturskønne omgivelser med skov, stier og rekreative områder, og samtidig er der kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og Nykøbing Falsters bymidte med handelsliv, kultur og meget mere.
En lys og indflytningsklar bolig tæt på naturskønne omgivelser – kontakt os for en fremvisning allerede i dag!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Jørgensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse