Drømmer I om en villa i Sakskøbings nordlige bydel på et familievenligt lukket vænge, så er Rosengården 48 et besøg værd.
Sakskøbing, der er blandt andet, er kendt for sit smilende vandtårn, ligger smukt i bunden af Sakskøbing Fjord, hvor I møder et charmerende, hyggeligt bymiljø med mange attraktive tiltag og tilbud, der ikke alene tiltrækker byens folk, men også er et trækplaster for turister i højsæsonen.
Sakskøbing centrum med hverdagens faciliteter som skole, pasningstilbud, idrætsanlæg og indkøbsmuligheder kan I nå på kort tid, hvad enten det er bag rattet eller på cykel.
Ejendommen er opført i 1978 beliggende på en 906 kvm stor grund. Her får I en villa, hvor I inde får hele 150 kvm at brede jer på. Ejendommen opvarmes ved fjernvarme og i 2019 blev der etableret et solcelleanlæg.
Inde finder I en indflytningsklar bolig. Senest er det ene badeværelse renoveret i 2021, hvorimod det store blev renoveret i 2016. Boligen indeholder fire gode værelser, bryggers samt et flot køkken/alrum i åben forbindelse med stue. Dertil en hyggelig udestue på 20 kvm. med pejs.
Ude venter en børnevenlig, ugeneret have og to gode terrassemiljøer.
~ Til huset hører en carport samt en garage med velisoleret udhus, der for indeværende fungerer som hjemmekontor.