Hyggelig villa med skøn beliggenhed tæt på Tusindårsskoven og OUH
Velkommen til Solskinshøjen 17 – en hyggelig og velholdt villa beliggende i et roligt og attraktivt kvarter i Odense SV, med kort afstand til både Tusindårsskoven, Odense Centrum og hverdagens moderne bekvemmeligheder.
Villaen er opført i 1982 og byder på en god planløsning.
Når du træder indenfor, mødes du af en lys entré med trappe til førstesalen. Herfra er der adgang til et pænt, lyst badeværelse, samt en hyggelig stue med plads til både sofa- og spiseafdeling. Fra stuen er der direkte adgang til en udestue med brændeovn – et skønt ekstra opholdsrum, der kan nydes året rundt.
I åben forbindelse med stuen finder du et hyggeligt samtalekøkken, hvor familien kan samles om madlavningen. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers med udgang til carport.
På 1. salen findes et repos med adgang til tre værelser – ideelt til børnefamilien eller jer, der ønsker ekstra plads til kontor eller hobby.
Udenfor venter en nem og overskuelig have med lille terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fredelige omgivelser. I forlængelse af carporten ligger et redskabsrum/skur – perfekt til opbevaring af cykler og haveredskaber.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn A/S og hører under Sanderumskolens skoledistrikt.
Kort sagt får du her en hyggelig og velindrettet villa med en attraktiv beliggenhed, tæt på natur, byliv og gode skoler – et oplagt valg for jer, der ønsker trygge rammer og en funktionel bolig med sjæl.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
                Kontakt
Michael Grill
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse