Patriciervilla med naturskøn beliggehed 15 minutter fra Odense Centrum
På Agedrupvej 9 har Estate Tarup & Næsby fornøjelsen af at præsentere en ejendom udover det sædvanlige. Her får I en elegant og rummelig villa med en enestående kombination af naturskøn beliggenhed, eksklusive detaljer og et fantastisk udemiljø med pool.
Beliggenheden er i særklasse. Med skoven som nærmeste nabo og direkte adgang fra haven får I naturen helt tæt på, samtidig med at I blot er ca. 15 minutter fra Odense Centrum samt Great Northern Golf Club, en af Danmarks mest eksklusive golfbaner.
Villaen fremstår både klassisk og stilren med sprossevinduer og mørkt tegltag, og indenfor mødes I af en harmonisk indretning, hvor charme og moderne komfort går hånd i hånd. De blottede bjælker, de elegante sildebensgulve og de lyse, rene linjer i køkkenet skaber en varm og indbydende atmosfære.
Stueplan rummer to smukke stuer en suite med franske dobbeltdøre imellem, et stort køkken med udgang til terrasse, en rummelig entré samt det første af boligens fire værelser.
På førstesalen finder I de resterende værelser, hvoraf det ene har udgang til en sydvendt altan. Heroppe ligger også det ene badeværelse. I den høje kælder, som fremstår i boligstandard, finder I endnu et badeværelse, gode disponible rum samt et bryggers – ideelt til gæsteafdeling, teenageafdeling eller hobbyrum.
Udendørs folder ejendommen sig virkelig ud. De solrige terrasser smyger sig omkring huset mod syd og danner de perfekte rammer for afslapning og hyggelige stunder. Her kan I nyde sommerdagene ved poolen eller trække direkte ud i den omkringliggende natur.
Ejendommen byder desuden på en 76 m² stor garage fra 2011 med gulvvarme og plads til hele tre biler, hvilket giver både komfort, funktionalitet og mange anvendelsesmuligheder.
Kort sagt en sjældent udbudt ejendom, hvor natur, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Rasmus Fabricius
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse